Vi er ikke forberedt: Beredskabet skal opruste på alle fronter

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Beredskabet, der skal sikre civilbefolkningen i Danmark, er i sin nuværende forfatning ikke klar til at håndtere de scenarier, som Alexander Tetzlaff og Tobias Liebetrau opstiller teoretiske forskelle på i debatindlægget ”Debatten om risikoen for krig og sammenkoblingen med forskellige former for hybridkrig savner væsentlige nuancer” i JP 21/1.

Situationen er alvorlig. I Danske Beredskaber oplever vi et akut behov for at opruste sikringen af civilbefolkningen, og derfor arbejder vi i forbindelse med et kommende forsvarsforlig hårdt for at sikre politisk opbakning til udviklingen af det beredskab, der er tættest på danskerne.

Ressourcerne til at analysere scenarier, planlægge indsatser og til at uddanne, øve og træne beredskabets personale på hybridkrig, store naturkatastrofer og krig findes ikke og har ikke gjort det, siden man i Danmark i 1990’erne på politisk plan afskrev krig og krigslignende hændelser i Danmark som et risikoscenarie.

Hos os, der skal håndtere de alvorlige hændelser, er det ligegyldigt, om deres ophav teoretisk set stammer fra krig, fra hybridkrig, fra større naturkatastrofer eller noget helt fjerde. Ude i virkeligheden, hos de ramte borgere, handler det om, at de ansvarlige medarbejdere i beredskabet skal have det nødvendige materiel og den bedst mulige uddannelse til imødegåelse af konsekvenserne af et komplekst trusselsbillede.

Vi skal kunne iværksætte en effektiv indsats, uanset om årsagen er klimatisk betinget, hybrid krigsførelse eller terror – eller for den sags skyld krig.

Beredskabets helt store udfordring består i, at dem, der står i første række – det borgernære beredskab: brandfolk og indsatsledere – ikke er gearet til at tage hånd om de store indsatser, risikoscenarierne indikerer kan forekomme i hele det danske beredskabsområde. Fordi vi ikke længere har analysekraften til at planlægge for store hændelser, og fordi vi ikke længere har øvelseskraften. Vi øver ikke på tværs af sektorerne, og dermed kan sektoransvaret udgøre en risiko. Derfor er det nødvendigt, at beredskaberne over en bred front rustes til at kunne varetage civilbefolkningens sikkerhed – også i tilfælde af krig.

Hos de 29 kommunale beredskabsenheder landet over arbejder 1.700 fuldtidsansatte brandfolk, 4.300 deltidsansatte og 3.600 frivillige som danskernes værn mod brand, trafikuheld, stormflod, hybridkrig, krig og terror. Som beredskab er det vores fornemste opgave at træne beredskabets personale til at tage beslutninger i frontlinjen, fordi der ganske enkelt ikke er mulighed for at styre alt fra centralt hold, når først den hybride krigsførelse er sat ind, eller naturkatastrofen har ramt.

Det betyder, at nødvendigheden af analysekapacitet, tværgående øvelser og også gerne en erhvervsrettet fremtidssikret uddannelse til beredskabet målrettet de varme hænder i front bør være en akut prioritering i et kommende beredskabsforlig. Men også flere kræfter og tidssvarende materiel til langvarige logistiske indsatser er nødvendige for, at beredskabet kan imødegå et bredspektret og evigt dynamisk trusselsscenarie, der både tæller skadevirkningerne af hybridkonflikt og klimaforandringer. I Danske Beredskaber sammenkobler vi ikke risikoen for krig med de forskellige former for hybridkrig. Men hvis vi bliver direkte forespurgt, om vi er klar til krig, så er svaret nej.

Vi kan konstatere, at konsekvensbilledet er vokset meget de seneste år, og at det er blevet mere komplekst, og borgernes sikkerhed i virkeligheden bør komme i første række, uanset hvilken teoretisk kategori katastrofen tilhører.