Splittelse kommer af at fortegne andres holdning

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I JP 2/1 skrev Rune Selsing, at »naturligvis fungerer islam og kristendom heller ikke i Danmark. Det er velkendt, og løsningen må enten være at få muslimerne til langsomt at blive kristne ved at blive gift ind i den danske kultur eller ved at få muslimerne til at rejse ud«.

Ville det ikke være bedre, om vi i udgangspunktet glæder os over sammenholdet i Danmark og stræber efter at modvirke splittelse?

Den giftige udvikling i USA, der følger med, når man holder op med at tale med hinanden og i stedet maler karikaturer af hinanden, som republikanere og demokrater gør for øjeblikket, er selvsagt meget splittende. Det er også beklageligt, som Selsing skriver, at forskellen mellem rig og fattig øges i Danmark, netop fordi det truer sammenhængskraften i samfundet.

Det vigtigste redskab til at undgå splittelse er viljen til samtale, hvorimod den sikre vej til at fremme splittelse er at fortegne andres holdninger. Kernen i en demokratisk samtale er at være villig til at lytte til dem, man på forhånd mener at være uenige eller direkte på kollisionskurs med. Demokratiet bygger på den respekt for hinanden, der både består i viljen til at lytte og modet til at modsige, men også evnen til at ændre synspunkt, hvis man bliver præsenteret for gode argumenter. Og ud af det kommer netop et fællesskab, som ikke består i på forhånd at definere sig i modsætning til nogle andre, men som udvikler sig, når vi finder sammen om fælles værdier, samtidig med at disse værdier giver os plads til at være i fællesskabet, selvom vi er forskellige. Derfor er det problematisk, som Selsing gør, at karakterisere “alle muslimer” som det ene eller det andet, og overordnet er billedet af danske muslimer som forbrydere in spe meget forenklet og helt uden for virkeligheden.

Endelig modvirker vi ikke splittelse i samfundet ved en melding om, at hvis ikke de muslimske medborgere skifter tro, må de rejse ud. Den indstilling er i sig selv meget splittende og udtryk for mangel på respekt og forståelse for, hvad tro er. Tro skal ikke påduttes nogen som et krav for ophold eller andet. Tro kan kun vælges frivilligt.