Størst af alt er kærligheden
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Jens Rosendal er blandt de digtere i vores tid, der har bidraget med flest sange i Højskolesangbogen i nyere tid. Faktisk var han den flittigste nulevende digter. Dagen før nytårsaften gik han bort, 91 år gammel.
Jeg mødte Rosendal ved en jubilæumsreception hos Gyldendal til ære for ham i 2017. Han kom hen til mig og sagde: »Jamen, Naser. Er du også her? Tak, fordi du kom. Hvor er jeg glad for at se dig. Foredragsdanmark fortæller mig, at du ofte starter dine foredrag med min sang ”Du kom med alt det, der var dig”.« Det kunne jeg bekræfte. Glæden var gengældt. Det var stort for mig at møde måske den største nulevende danske digter med 13 sange i Højskolesangbogen. Hans egen livshistorie er ligesom hans ”Forelskelsessang” meget rørende.
”Forelskelsessang” er en smuk og opløftende sang, og der er en særlig grund til, at den betød noget særligt for Jens Rosendal. Det er hans egen historie.
Baggrunden for sangen er, at han var gift og havde børn, men blev forelsket i en mand og holdt det skjult i mange år. Endelig tog han mod til sig, brød familien op og valgte kærligheden. Sangen handler om Rosendals kærlighed til dén mand. Ikke mange vidste det, dengang deres forhold var nyt. Men i 2004 kritiserede han Indre Missions modstand mod homoseksualitet og erklærede, at han både var kristen og homoseksuel, selv om det ikke ligefrem var velset i det vestjyske.
Jeg har for mange år siden talt om min holdning til homoseksuelle i forhold til islam og særligt i Mellemøsten. Den var ikke ligefrem venlig dengang. Jeg er opdraget med, at homoseksuelle skulle i Helvedet. Siden gymnasieårene er jeg blevet klogere. Som borgerrepræsentant viede jeg i 1999 Klaus Bondam og hans mand; de er stadig gift. Dengang fortalte jeg i vielsestalen om, hvordan jeg havde ændret holdning, i takt med at jeg blev demokratisk integreret.
Mange muslimer i Danmark er kun økonomisk integrerede. Man taler om at arbejde og at mestre sproget, og så er det godt nok. Jeg ville ønske, at de ville tilføje demokratiet til deres integrationsproces. Nej, det er ikke godt nok, når menneskers mentale syn på samfundets indretning ligger et helt andet sted. Man bor i Danmark fysisk, men mentalt er man i Mellemøsten.
Jens Rosendal har spillet en stor rolle for min demokratiske integration i Danmark. Jeg mødte ham også for mange år siden, da jeg holdt foredrag på en af hans højskoler. Dengang kendte jeg ham ikke. Under kaffen med nogle af deltagerne fortalte de mig, at det var Jens Rosendal – »ham med sang nr. 509«. I den nye sangbog har den fået et andet nummer, men i mange år hed den bare ”509”.
Det er en smuk dansk tradition, at man indleder et møde eller et foredrag med at synge sammen. Man er sammen om noget.
Det gør især indtryk på mig, at man synger Rosendals ”Du kom med alt det der var dig” i kirkerne. Det var aldrig gået i en moské. Det er en sang med format, og vi har brug for mere af samme kaliber frem for ramadan-vrøvlende popsange i Højskolesangbogen. Jens Rosendals mission var at forene mennesker, at fastholde kristendommens langtidsholdbarhed, og han insisterede klogt og lyrisk på, at størst af alt er kærligheden.
Ære være hans minde.