Nu har vi mulighed for at sige tak for lån til Gudenåen

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Den 27. november skrev Niels Fuglsang og Asger Christensen, som begge er medlemmer af Europa-Parlamentet for henholdsvis S og V, her i avisen et debatindlæg om problemstillingen omkring Tange Sø og Gudenåen. De argumenterer for et kort omløbsstryg på 2,4 til 5,0 km som en løsning, der tilgodeser naturen, hensynet til produktionen af grøn strøm og det lokale ønske om at bevare Tange Sø.

Uagtet de gode intentioner med debatindlægget, så er det vigtigt at sige, at løsningen ikke tilgodeser naturen, og at elproduktionen fra Tangeværkets turbiner er forsvindende lille i dagens Danmark og kan erstattes af en enkelt vindmølle. Kort sagt lever det korte omløbsstryg ikke op til to af de tre hensyn, som Niels Fuglsang og Asger Christensen selv lister op.

De to EU-parlamentarikere bevæger sig samtidig ud i en argumentation om, at EU’s Habitat- og Vandrammedirektiver ikke er sat i verden for at lukke for vandkraft i EU. Det er fuldstændig rigtigt, men også helt irrelevant.

Direktiverne skal derimod sikre, at der er plads til naturen, og at truede dyrearter beskyttes. I Gudenåens tilfælde kræver det, at åen genetableres i sit oprindelige leje – eller at der etableres et langt omløbsstryg med langt størstedelen af vandføringen. Det er desuden værd at bemærke, at EU’s kommende Naturgenopretningsforordning har et tydeligt fokus på at styrke biodiversiteten ved at genoprette ådale og fjerne spærringer. Det er altså en prioriteret opgave for medlemslandene.

Løsningen med det korte omløbsstryg, som man her foreslår, er som sagt for længst undersøgt og forkastet. Den sikrer hverken bevægelighed for de arter, som trækker op og ned ad Gudenåen, eller for de arter, som knytter sig til Tange Å. Der bliver med det korte omløbsstryg ikke direktivopfyldelse. Dermed gør de to europaparlamentarikere sig til talsmænd for en løsning, som Danmark i mine øjne får svært ved at vinde en sag om ved EU-Domstolen.

Ønsket blandt beboerne i Ans og Tange om at bevare Tange Sø er både stort og forståeligt. De er glade for søen. Men set udefra virker det, som om dialogen med Norlys og Foreningen til Bevarelse af Tange Sø leder vores politikere ud på juridisk tynd is. Som i tilfældet her med argumentation for direktivbrud og som i tilfældet med Viborgs kommunalbestyrelse, der med Alternativet som eneste undtagelse enstemmigt har besluttet ikke at udføre sin lovfæstede forpligtelse til at undersøge konsekvenserne af Tangeværkets vandindvinding.

Vi har nu en chance for at genskabe et enestående stykke natur i hjertet af Danmark med en mægtig floddal ulig noget andet landskab herhjemme. For at komme dertil skal vi sige tak for lån af Gudenåens vand gennem 100 år til at producere strøm og så nedlægge den sø, som effektivt ødelægger hele Gudenåen som økosystem. Det er jo den ægte vision, som politikerne burde tage til sig.