Vi forældre passer også vores arbejde. Vi er der for vores børn
Magen til nedværdigende, umyndiggørende tone fra en minister skal man lede længe efter. Vi er mange forældre, som knokler. Danske småbørnsforældre arbejder meget. Og her tæller kun det lønnede arbejde.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Kaare Dybvad mener åbenbart, at vi som forældre faktisk skal have lidt dårlig samvittighed over at bruge tid i familien. At vi “ydmyger” arbejdende forældre ved at hente tidligt, arbejde på deltid eller helt vælge lønnet arbejde uden for hjemmet fra. Magen til nedværdigende, umyndiggørende tone fra en minister skal man lede længe efter. Danske småbørnsforældre arbejder meget – mere end andre steder i Europa.
Derudover læser vi lektier med vores børn. Vi opdrager og danner dem til ligestilling, demokrati og næstekærlighed. Vi giver dem værdi som menneske. Vi arbejder på vores parforhold og ægteskaber, så vi kan skabe en stabil base for både vores eget liv og børnenes. Vi hjælper vores forældre, når de bliver gamle. Vi arrangerer fællesspisning i skolerne, og vi bidrager til fællesskabet i vores lokalområde.
Vi har ikke ét ondt ord at sige mod de forældre, som henter børnene sent og afleverer tidligt. De gør deres bedste. Vi har til gengæld en massiv kritik klar af det såkaldte “velfærdssamfund” og system, som vi åbenbart ikke bidrager nok til. Et system, som gør det næsten umuligt at leve af én indtægt og prioritere sine børn. Et system, hvor små børn mistrives i institutioner med for få voksne til at se dem i hverdagen. Et system af læreplaner, test og kontrol, hvor folkeskolereformen i over 10 år har taget dyrebare fritidstimer fra vores børn og byttet ud med mistrivsel, stigning i selvskade og diagnoser.
Alt sammen noget, vi håndterer hver eneste dag, når børnene kommer hjem fra institutioner og skoler. Et system, hvor der er alenlange ventelister til PPR, børnepsykiatrien og alt anden hjælp. Et system, som svigter, hvis vi er forældre til børn med handicap. Så vi spørger i kor: Hvem skylder hvem her, hr. minister?
Vi forældre skylder ikke noget som helst til systemet. Vi skylder til gengæld en god barndom til vores børn. Systemet skylder til gengæld os at sikre gode, trygge institutioner. Gode skoler. Trivsel for vores børn og unge. Vi borgere er ikke systemets små arbejdsbier. Systemet er vores tjener, og lige nu opfører det sig som en gal slavepisker.
Ingen forældre skal nogensinde have dårlig samvittighed over at vælge tid med sine børn, hente tidligt og arbejde på deltid eller hjemmepasse. Alle forældre burde sikres muligheden for at hente tidligere og vælge familien til. Hvis familierne har det godt, har Danmark det godt. Men det har ministeren vist glemt.