Ophæv fatwaen over atomkraft

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Jeg er uddannet forstkandidat – altså skovmand – men det er kun få år siden, det gik op for mig, at to tredjedele af Danmarks grønne klimaførertrøje kommer fra afbrænding af biomasse, hvilket i høj grad vil sige træer.

For mig var den opdagelse mildest talt chokerende. Ikke at jeg har spor imod at smide et par kævler på et lejrbål i ny og næ – eller omdanne affaldstræ fra et veldrevet dansk skovbrug til varme og elektricitet som et biprodukt til lægter, spær og brædder.

Problemet er, at vi danskere – med vores rigtig mange vindmøller – har brug for at brænde rigtig meget biomasse af, når det ikke blæser. Betydelig mere, end vi kan levere selv. Og derfor er vi nødt til at ty til træ, som vi f.eks. importerer fra de baltiske lande.

Når man henter træ udefra, har man ikke selv kontrol med, om træerne bliver genplantet. Nogle vil hævde, at indkøbet er bæredygtigt, og at der er styr på bogføringen. Men som mangeårig erhvervsmand har jeg oplevet tilstrækkeligt med handel til at vide, hvad dygtige købmænd er villige til.

Så når jeg hører folk sige, at vi i Danmark kan være stolte af vores grønne førertrøje, og at verden har meget at lære af os, så er jeg på det seneste begyndt at synes, at det klinger hult.

I Danmark kan vi gøre, hvad vi gør, fordi vi er et lille land. Vores løsning kan ikke skaleres endsige eksporteres. Andre lande må gøre noget andet. Hvis de har vandkraft, er de heldige. Hvis ikke, må de fylde hullerne i vind og sol med gas, olie, kul, brunkul eller atomkraft, hvis de vil opretholde tilværelsen, som vi kender den. Hvis de gjorde som os, ville der snart ikke være et eneste træ tilbage på kloden.

Da det gik op for mig, at det er biomasse – og ikke vind – der er en hovedingrediens i den danske energiproduktion, stod de ubesvarede spørgsmål pludselig i kø. Hvilke andre oplysninger er vi blevet forholdt? På hvilket grundlag træffer vi som nation beslutninger? Hvad er det for modeller, der bliver brugt som sandsigersker? Hvorfor synes mange lande omkring os – Frankrig, Storbritannien, Holland, Polen, Sverige, Finland – at atomkraft er en god idé, når Danmark ikke gør?

Hvad er logikken i, at vi villigt aftager el fra svenske atomkraftværker, når et værk bare 20 km mod vest angiveligt slet ikke ville virke i det danske energimiks?

Samtidig gik det op for mig, hvor underbelyst atomkraft er i den danske debat. Atomkraft har i årtier været omfattet af en fatwa af nærmest religiøs karakter, hvor selve tanken om atomkraft har været betragtet som besmittet og syndig. Den faglige fundering har været spinkel eller helt fraværende. Ingen ved, om det f.eks. kunne være en god idé, at Danmark samarbejdede med svenskerne om ny atomkraft. Ingen ved, om der f.eks. for cementfabrikken Aalborg Portland, industriklyngen i Kalundborg eller sukkerproducenterne på Lolland kunne være musik i at undersøge, hvad en lille, modulær reaktor kunne udrette af godt for deres CO₂-udledning.

Hvad vi til gengæld ved, er, at skiftende danske regeringer modarbejder teknologien i EU og andre steder, fordi man gerne vil beskytte danske industriinteresser. Underligt nok med industriens billigelse. Måske har industrien ikke opdaget – der er jo en fatwa – at den har brug for mere energi end det supplement, vindmølleindustrien kan præstere. Energi, der fungerer 24/7/365.

Det vil være en hård erkendelse for mange, men verden kommer ikke til at løse udfordringen med at omstille sig til en fremtid uden fossile energikilder uden inddragelse af atomkraft.

I dag er det alt for let at slippe af sted med at påstå noget, der er fagligt ukorrekt, fordrejet eller bare noget sludder, når det drejer sig om atomkraft.

Den danske fortælling om atomkraft har længe været skæv. Lad os ophæve fatwaen og få en fordomsfri diskussion af alle muligheder.