Ansættelsesstop kan få fatale konsekvenser

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Region Midtjylland har haft den ene skandale efter den anden, og nu risikerer vi endnu en. For med et ansættelsesstop i regionen stiller vi både sundhedspersonale og patienter langt ringere i et i forvejen presset sundhedsvæsen. Kort sagt gambler vi med både kvaliteten og patientsikkerheden, og det kan have fatale konsekvenser.

Der kan efterhånden ikke være nogen tvivl om, at der mangler sundhedspersonale, for heldigvis er det noget, der har været stor mediebevågenhed på, og forsat er det. Og det er nødvendigt med mere personale for at lette presset og for at sikre, at det personale, man har, kan følge med i hverdagen. Men nu har Region Midtjylland valgt at gå den modsatte vej og indføre et ansættelsesstop. Ansættelsesstoppet er en del af regionens budgetforlig, men sandheden er, at man forsøger at sætte et plaster på et sår, der skulle have været syet. Det løser ikke den udfordring, der er.

Jeg føler med alle de kollegaer, jeg har på regionens hospitaler, der i disse dage løber hurtigere og hurtigere, mens de oplever at føle sig mere og mere utilstrækkelige.

Ingen kan holde til at gå på arbejde hver dag, vel vidende at man ikke har nok kollegaer og derved ikke nok tid til at løse essentielle opgaver. Derved forringer vi kvaliteten og sætter unødvendige forhindringer op for det personale, der er på hospitalerne.

Men konsekvenserne risikerer at stikke endnu dybere end ”blot” at ramme kvaliteten, hvis man altså ikke synes, det var slemt nok.

For allerværst kan det blive for de patienter, hvor ansættelsesstoppet kan betyde, at man ikke modtager den rette behandling inden for de maksimale ventetider. Vi har allerede hørt, hvor galt det gik inden for mave-tarmkræftområdet, og det må og skal aldrig gentages!

Det er mig en gåde, at man fra politisk side kan finde på at ty til netop denne måde at lave besparelser på, og jeg mener, at man burde have kigget andre steder hen. For i et sundhedsvæsen mener jeg, at der er to ting, der er afgørende: kvalitet og patientsikkerhed. Det forudsætter kvalificeret personale – og nok af det.

Vores sundhedsvæsen er et, som patienter og personale skal kunne føle sig trygge og tilpasse i. Netop det mener jeg, man udfordrer og går på kompromis med, når man ikke forstår vigtigheden af personale nok.