Beklager, voksne: Kampagner slukker ikke røgen
Kampagner føles som en løftet pegefinger fra en udefinerbar, højtstående autoritet, som ikke har nogen magt over os unge.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Rygning og brug af andre former for midler af nikotin blandt unge er et stort problem, som er på dagsordenen for de fleste politikere. Det er et problem, hvor der er delte meninger om, hvordan det skal håndteres. Nogle firmaer lægger derfor penge i kampagner, som ifølge dem skal kunne nå de unge og påvirke deres valg.
Det er desværre ikke den realitet, jeg ser. Jeg ser folk, der indirekte bliver presset til at prøve noget, som de ikke har lyst til, til en fest. Jeg ser folk, der prøver at passe ind og derfor prøver at ryge for at gå i et med lærredet.
Jeg ser folk, der bliver hooked af nikotin, fordi de optrappede deres forbrug efter hver fest og endte med ikke at kunne stoppe igen. Kampagner når simpelthen ikke ud til dem, som står i disse situationer.
Jeg har hørt folk stoppe med at ryge eller i hvert fald prøve at nedtrappe deres forbrug, men årsagerne er aldrig en øjenåbnende kampagne.
Kampagnerne føles mere som en løftet pegefinger fra en udefinerbar, højtstående autoritet, som i virkeligheden ikke har nogen magt over os.
Vores problem ligger i vores kultur, hvor desperation for at passe ind og desperation for at forhøje vores eget selvværd vægtes højere end vores eget helbred. Hvis dette problem skal løses, så skal vi starte hos de unge.
Selve kulturen skal laves om, så man ikke automatisk giver smøger ud til højre og venstre. Så man ikke lige prøver at give en cigaret til en, som aldrig har røget før, fordi man “lige vil se deres reaktion”.
Den kultur, som vi unge har skabt, er ligeså usund som rygningen i sig selv. Derfor skal der sættes ind, inden man overhovedet er myndig til at kunne købe cigaretterne.
Vi skal lære børn, fra de er helt små, at sige nej til ting, de ikke vil. Vi skal lære dem, hvor katastrofale konsekvenser et forløb med rygning kan have. Vi skal lære dem, hvordan man selv kan skabe et negativt miljø, som kan skubbe folk ud i en afhængighed.
En løftet pegefinger fra en kampagne er ikke vejen frem.