Vores udenrigspolitik er stadig aktivistisk
Vi skal gøre endnu mere for at være til stede i verden, og af den årsag foreslår Venstre og regeringen at løfte Udenrigstjenesten med 12 pct.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Der er krig i Europa, og friheden og freden er desværre også under pres andre steder i verden. Med andre ord lever vi i en mere usikker verden. Det er vi nødt til at forholde os til. Derfor er vi nødt til at engagere os i verden, som den er, og indgå ligeværdige partnerskaber med lande, der ikke ligner os selv. Men samtidig skal vi være aktivistiske og kæmpe for udbredelsen af demokrati og grundlæggende frihedsrettigheder. Sådan tager vi bedst vare på vores egen sikkerhed.
Med Venstre og regeringens finanslovsforslag sættes der streg under, at den aktivistiske udenrigspolitik stadig lever, og at Danmark går forrest i en mere usikker verden.
For det første afsætter vi betydelige midler til Ukraine og øvrige østlige nabolande, der ligger i Ruslands baghave, herunder Moldova og Georgien. Det sker gennem Naboskabsprogrammet, hvor vi vil prioritere ca. 350 mio. kr. til det fortsatte arbejde med at fremme demokrati, menneskerettigheder og grøn omstilling. Det er en indsats, Venstre længe har arbejdet for at styrke.
Kigger vi mod Afrika, er der også her et stort behov for vores engagement. Mis- og desinformation er et kæmpe problem i Afrika, hvor især Rusland forsøger at sprede usandheder om for eksempel krigen i Ukraine og trække landene i en antidemokratisk retning. I Venstre er vi meget bekymrede for den udvikling og mener, der er behov for en målrettet indsats. Derfor vil vi afsætte 5 mio. kr. ekstra til kampen mod mis- og desinformation, særligt i Afrika, gennem Institut for Flerpartisamarbejde (DIPD), så der i alt afsættes 35 mio. kr. næste år.
En mere usikker verden kræver en stærkere dansk Udenrigstjeneste, så vi kan tage vare på Danmarks interesser ude i verden. I foråret åbnede Danmark en ambassade i Georgiens hovedstad, som var et af Venstres vigtigste bidrag til den aftale, der sidste år blev indgået om et markant løft af vores diplomati. Det skal sikre dansk tilstedeværelse i et område, hvor Putin truer.
Men vi skal gøre endnu mere for at være til stede i verden, og af den årsag foreslår Venstre og regeringen at løfte Udenrigstjenesten med 12 pct. Det svarer til 500 mio. kr. i 2024, 600 mio. kr. i 2025, 700 mio. kr. i 2026 og 800 mio. kr. i 2027.
Helt overordnet skal Danmark være et land, der tager ansvar for egne interesser og egen sikkerhed. Det kræver, at vi bevarer den aktivistiske tilgang og går forrest. Det gjorde vi for eksempel for nylig, da vi annoncerede, at Danmark vil donere F-16-fly til Ukraine. Jeg er stolt af, at Danmark sammen med Holland er de første som donerer F-16-fly til Ukraine. Vi har nu åbnet en dør, som skal give Ukraine den kampkraft, de i allerhøjeste grad har brug for i kampen mod Rusland. Norge har valgt at følge trop, og vi håber, at mange flere lande gør det samme.
Vores udenrigspolitik bygger på demokrati og grundlæggende frihedsrettigheder, og det kræver, at vi er aktivistiske og tør går forrest, når det er nødvendigt. Det afspejler Venstre og regeringens finanslov på udenrigsområdet, som vi håber, at Folketingets partier vil bakke op.