Politikerne skal ikke tage danskernes tillid for givet
I Danmark er vi verdensberømte for en kultur præget af en enorm høj grad af gennemsigtighed. Der er dog enkelte sorte pletter – og dem skal vi tage alvorligt, før det er for sent.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Korruption og Danmark er ikke en kobling, der ofte bliver lavet. Herhjemme er vi kendt for et stærkt demokrati og en enorm stor tillid til institutionerne, hvilket blandt andet skyldes en høj grad af gennemsigtighed i samtlige processer. Og vi har noget at have det i. I hvert fald ifølge Transparency International, som siden 2018 har haft os på førstepladsen over verdens mindst korrupte lande.
Det sker dog ind imellem, at der dukker lidt mere dystre rapporter op, som er knap så rare at forholde sig til. Senest var det her i august, hvor Greco, Europarådets organ til bekæmpelse af korruption, offentliggjorde sin rapport om forebyggelse af korruption i de respektive lande. Her topper vi ikke listen. For siden 2014 har Greco opfordret Danmark til at indføre seks tiltag til at bekæmpe korruption blandt politikere. Siden da er to tiltag gennemført, hvilket man mildest talt kan kalde skuffende.
At have styr på forordninger, adfærdskodekser og oplysningskrav i forbindelse med interessekonflikter er ikke kun en vigtig opgave for danske politikeres arbejde. For de udstikker gennem love og regler en kurs for gennemsigtighed, der gør det muligt for os alle at stole på, at hele systemet fungerer.
Det er ikke min eller rapportens hensigt at udpege danske politikere som korrupte. Men det faktum, at vi ikke handler på røde lamper, slører blot den synlighed i systemet, som vi ellers er så kendt for herhjemme. Og det stiller spørgsmålet: Hvis reglerne udarbejdet af vores politiske valgte ledere skal følges, så skal det naturligvis også gælde dem selv. Vi værdsætter gode compliance-praksisser, fordi vi har tillid til, at de er fundamentet i ethvert velfungerende samfund.
Vi ved, at dårlig regeringsførelse, korruption og konflikter giver næring til hinanden. Og vender vi det blinde øje til de gode praksisser, kan det tillade disse at blomstre. Til alle, der læser dette og tænker: ”Hvis ikke politikerne skal, så behøver jeg heller ikke”, minder jeg lige om Michelle Obamas berømte ord: »When they go low, we go high.« Der er behov for, at vi i fællesskab værner om tilliden.
En negativ spiral er heldigvis ikke startet. Vi værdsætter stadig tillid og gennemsigtighed som grundlaget for det samfund, vi ønsker at leve i. Vi tænker stadig på tillid og gennemsigtighed som globale valutaer, der ikke kan devalueres.
Spørgsmålet er, hvis Danmark også i fremtiden skal være synonym med tillid og gennemsigtighed, bør det så ikke starte i toppen af dansk politik?