Millioner af kristne forfølges og diskrimineres for deres tro
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Hvert år i januar offentliggør Open Doors årets World Watch List, (https://www.opendoors.dk/wwl2023) som er en oversigt over de lande i verden, hvor kristne forfølges mest. Det fremgår af World Watch List 2023, at ekstrem forfølgelse foregår i 10 af de 50 nævnte lande. Nr. et på listen er Nordkorea, som har den højeste score for kristenforfølgelse. De øvrige ni lande i top-10 er muslimske lande. Af de 50 lande på listen, hvor der foregår en ekstrem eller alvorlig forfølgelse, er 33 lande muslimske eller lande, hvor islam er hovedreligionen.
Af oversigten i år fremgår det, og det er kun registrerede begivenheder – de reelle tal er (langt) højere:
- 5.621 kristne dræbt som følge af deres tro – heraf 5.014 i Nigeria alene.
- 2.110 kirker og kirkelige bygninger blev lukket af myndighederne eller angrebet.
- 4.542 kristne blev arresteret, dømt, fængslet eller tilbageholdt uden retssag.
- 5.259 kristne blev bortført.
På trods af den årlige World Watch List er der meget lidt omtale i både den skrevne presse samt i tv og radio i Danmark. Mig bekendt reagerede kun Kristeligt Dagblad på pressemeddelelsen den 18. januar 2023 med en artikel samme dag under overskriften “Hvorfor bliver kristne undertrykt så ofte i muslimske lande?”
I betragtning af problemets størrelse er det tankevækkende, at den øvrige presse tilsyneladende har forbigået den omfattende forfølgelse og diskriminering af kristne, som har stået på i mange år. Open Doors har udarbejdet World Watch List siden 1993 – altså i 30 år!
Det er også tankevækkende, at ingen danske politikere har fundet anledning til at påtale problemet med forfølgelse af kristne, bl.a. i forbindelse med debatten om religionskritik.
Organisation of Islamic Cooperation (OIC) har holdt et virtuelt møde den 31. juli 2023, hvor de 57 medlemslande har drøftet koranafbrændingerne.
På OIC’s hjemmeside, https://www.oic-oci.org/, fremgår bl.a.:
- Man vil overveje at træffe alle nødvendige beslutninger og handlinger, som de finder passende i deres forbindelser med de lande, hvor vanhelligelsen af den hellige Koran finder sted.
- Man vil tilbagekalde deres ambassadører i de to lande til konsultationer eller på økonomiske, kulturelle eller andre områder for at udtrykke deres afvisning af det gentagne misbrug af helligheden af kopier af al-Mus’haf ash-Sharif og islamiske symboler.
Det må selvfølgelig forventes, at politikerne i Danmark fastholder, at i et fuldt demokrati er ytringsfriheden en del af vores grundlov.
Da ingen af de 57 medlemslande i OIC har fuldt demokrati, men er autoritære stater/hybridregimer, har de formentlig ingen større forståelse for vores rettigheder i et demokratisk samfund.
OIC har ikke tilsluttet sig FN’s menneskerettighedserklæring fra 1948, og der er fortsat dødsstraf i Iran og Saudi-Arabien, bl.a. for homoseksualitet og visse andre “forbrydelser”.
Det vides ikke, hvilke konkrete “foranstaltninger” OIC-medlemslandene påtænker at gennemføre, men vores udenrigsminister har tilsyneladende allerede besluttet, at der skal findes en løsning, som gør det muligt at forhindre koranafbrændinger foran udenlandske ambassader i Danmark.
Afbrænding af et fåtal koraner har udløst en krise i forhold til OIC, men hvorfor har den omfattende og årelange forfølgelse og diskriminering af kristne i OIC’s medlemslande ikke medført kritik eller krav om forbedringer hverken fra Danmark eller fra andre kristne lande?
Uanset de danske politikeres reaktion på OIC’s krav om forbud mod koranafbrænding, så bør de samme politikere stille krav til OIC og kræve, at den omfattende og årelange forfølgelse og diskriminering af kristne i OIC’s medlemslande stoppes.