Fuglsang er hverken faktuel eller fair

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Det er åbenbart blevet trendy i dansk politik at beskylde andre mennesker uden konkrete begrundelser. Jeg håber aldrig, det bliver en accepteret norm.

En af de mere subtile – men ikke mindre giftige – måder at gøre det på er at påstå, at ens politiske modstander ”udvander” en afstemning i sin måde at stemme på. Retteligt er der vel egentlig tale om, at kollegaer fra andre partier stemmer i overensstemmelse med deres egen politik.

Men min gode kollega Niels Fuglsang fra Socialdemokratiet er så overbevist om egen politiks genialitet, at enhver, der måtte mene anderledes, skal hænges ud. Personligt.

Et eksempel er hans indlæg her i avisen den 17. juli om den resolution om skattely, han var stolt chefforhandler på. Her holder han sig ikke tilbage med at hænge mig ud som forkæmper for skattely.

Han skal være velkommen, for det giver mig anledning til at gentage over for ham og andre, der måtte være i tvivl, at jeg som repræsentant for Det Konservative Folkeparti naturligvis er imod skattekriminalitet. Ligesom vi danske konservative altid vil forsvare skattepolitik som en national kompetence.

Men den kompetence er åbenbart noget, som Fuglsang gerne forærer væk til EU. Er det nu også Socialdemokratiets egentlige politik? Skal dansk suverænitet på skat sendes til Bruxelles?

Og er det at kæmpe for dansk ret til at bestemme vores skatter selv det samme som at udvande kampen mod skattekriminalitet? Det mener jeg ikke.

Socialdemokraten Fuglsang påstår også, at jeg stemte mere ”udvandende” end andre borgerlige politikere til stede i salen. Faktisk forholder det sig sådan, at kun Erik Poulsen fra Venstre deltog. Asger Christensen og Morten Løkkegaard var slet ikke til stede.

Stemte Poulsen og jeg så ens? Nej, ikke i alle forslag. Poulsen stemte således for en ny, permanent EU-fond for undersøgende journalistik.

Det gjorde jeg ikke. Jeg stemte heller ikke for et afsnit, der kritiserer kravet om enstemmighed ved skattepolitik i rådet. Sådan er der forskel på Venstre og mit parti.

Til gengæld var vi begge enige om ikke at begrænse revisionsfirmaers markedsmuligheder. Poulsen stemte blankt i spørgsmålet om, hvorvidt EU bør se nærmere på en minimumsskat på kapitalgevinster. Det er jeg imod, at EU skal bestemme. Igen: For os konservative er skat et nationalt anliggende.

Hvad var vi alle tre enige om – udover at stemme for den samlede resolution, hvilket Fuglsang helt glemmer at skrive i sit angreb på os kollegaer?

Meget. Blandt andet, at der skal oprettes et internationalt organ og en FN-rammekonvention for bekæmpelse af skattesnyd. Her stemte jeg imod min egen gruppes linje og for Fuglsangs forslag.

Det samme gælder et forslag om at styrke medlemslandenes adgang til oplysninger om forhold, som kan dække over økonomiske interessekonflikter hos politisk eksponerede personer samt imødegå risici for interessekonflikter i forbindelse med juridisk og skattemæssig rådgivning.

Så – helt ærligt. Fuglsangs angreb på mig synes hverken at være faktuelt eller fair. Men sådan er der så meget i dansk politik for tiden.