Den digitale kløft er Europas oversete udfordring

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Om cirka et år skal vi alle til valg til Europa-Parlamentet. Ved seneste EP-valg i 2019 toppede klima, økonomi, indvandring og menneskerettigheder listen over vigtige valgtemaer for europæerne. De temaer er (stadig) vigtige, men når europæerne kridter skoene og går til valgurnerne næste gang, er der ét tema, som bør fylde væsentlig mere for europæerne. Det er den digitale omstilling og Europas teknologiske fremtid. For noget tyder nemlig på, at denne dagsorden igen kan blive overset af europæerne.

Er man i tvivl, skal man blot læse den spritnye undersøgelse af Europas digitale tilstand. Her har instituttet Eurobarometer set på holdningerne til digitalisering over hele Europa. I Danmark, Sverige og Holland mener langt over 9 ud af 10 borgere, at digitale teknologier kommer til at spille en vigtig rolle i deres liv frem mod 2030.

I vores lande giver det jo næsten sig selv, men tager man flyvemaskinen til Rumænien, er det mindre end 6 ud af 10 rumænere, der tilsvarende kan se en fidus og fremtid i digitale teknologier. Her kan man altså virkelig tale om en digital kløft i Europa. Det er i denne henseende mindst lige så bemærkelsesværdigt, at Europas industrielle lokomotiv, mastodonten Tyskland, også hører til nede i bunden af denne liste. Der ligger en kæmpe opgave i at overbevise vores gode kollegaer i resten af Europa om, at de skal gå langt mere op i digitalisering og teknologi.

For uanset, om vi kigger mod øst eller mod vest, så buldrer de teknologiske fremskridt derudaf. På Forbes’ helt nye liste over verdens største techvirksomheder, finder vi amerikanske mastodonter som Google og Microsoft, kinesiske Tencent og japanske Sony, men Europa glimrer ved sit totale fravær på den globale top-10-liste.

Selvom vi i Danmark er godt med, så er Europas udfordring også vores udfordring. Europa må ikke blive en øde plet på det teknologiske verdenskort. For når mellem 500.000 og 600.000 danske arbejdspladser er knyttet til EU’s indre marked, så bliver vi nødt til at interessere os mere for, hvordan resten af Europa holder dampen oppe, hvordan europæiske (og ikke mindst tyske) giganter som Volkswagen, Bosch og Siemens kan konkurrere mod asiatiske og amerikanske konkurrenter, og hvordan Europa ikke bliver et fortidsmuseum, hvor amerikanere og kinesere kommer på besøg for at studere gammel teknologi. Her er der altså tusindvis af gode arbejdspladser i produktionsdanmark på spil.

Med industripolitiske briller er det derfor overraskende, at kun hver 10. europæer ser det som én af EU’s afgørende digitale opgaver at støtte vores virksomheder i den digitale og teknologiske omstilling. Man skal passe på med at sige, at befolkningen tager fejl, men lige her har vi altså en overset udfordring.

For mens mange danskere og europæere formentlig forbinder digitalisering med deres egen hverdag hjemme foran computerskærmen, tabletten eller mobilen, så er den teknologiske omstilling ude på virksomhederne mindst lige så afgørende for europæernes hverdag. Nok er vi danskere generelt opmærksomme på, at techgiganter, ChatGPT og kunstig intelligens skal tøjles og håndteres rigtigt. Det er en vigtig og relevant dagsorden. Men er vi også opmærksomme nok på, at der næppe er en dansk og europæisk industri uden ny teknologi?

Det næste år frem mod EP-valget er det helt naturligt, at mange her til lands vil fokusere på de EU-sager, som i snæver forstand betyder noget direkte for Danmark. Men det bliver mindst lige så relevant at hæve blikket og italesætte udfordringen med at flytte Europa længere ind i en digital og teknologisk fremtid. Personligt nærer jeg et brændende håb om, at vi får flyttet teknologi et par nøk op på ranglisten over valgtemaer. Ikke bare i Danmark, men i hele Europa.