Se på spillene i stedet for et generelt reklameforbud

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I et debatindlæg 21/6 argumenterer formanden for Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Oliver Gabrielsen, og formanden for DSU, Katrine Evelyn, for et forbud mod spilreklamer. I indflydelsesindustriens brancheorganisation vil vi hellere end gerne problemet med spilafhængighed til livs – men kig nu på selve spilproduktet frem for at angribe den kommercielle ytringsfrihed.

Spilafhængighed er et reelt samfundsproblem, vi i kommunikations- og indflydelsesindustrien både skal og vil være med til at løse. Alt for mange unge er afhængige af spil, men et generelt forbud mod markedsføring af spilreklamer og dermed en de facto-begrænsning af muligheden for at ytre sig som kommerciel aktør er ikke »at løse udfordringen fra bunden«, som Gabrielsen og Evelyn skriver. Der er en klar tendens til, at vi stirrer os blinde på at forbyde reklamerne frem for at regulere selve produktet.

Forbyder vi reklamer for spil i Danmark, vil vi stille de licenserede spiludbydere relativt dårligere end i dag sammenlignet med udenlandske, mere lyssky aktører. Aktører, der ikke har underskrevet spilindustriens adfærdskodeks, ikke betaler skat, ikke kræver MitID og ikke opfordrer til at melde sig til Rofus, Spillemyndighedens register over frivilligt udelukkede spillere. En ung, der ønsker at spille, vil dermed risikere at ende på et helt ureguleret marked.

Desværre er løsningen ikke så enkel som bare at forbyde reklamer. I Spillemyndighedernes rapport fra 2021, som undersøger effekten af spilreklamer, lyder det at »det ikke er bevist, at reklamer påvirker spilleadfærden, men det f.eks. mere er attraktive bonusser, der forstærker lysten til at spille«. Vi skal kigge på de mekanismer, der giver et ønske om at spille mere og mere – herunder bonusstørrelser og loot boxes – og så skal der mange flere penge og ressourcer til håndhævning af den eksisterende lovgivning og behandling af dem, der er ramt af ludomani.

Det kræver en gennemarbejdet lovgivning, som sætter ind, hvor det virker – også i markedsføringen af produkter – uden at det fører til en betydelig stigning af spil hos de ikke-licenserede og ikke-regulerede aktører. Det er værd at bemærke, at Thomas Marcussen, klinikchef i Forskningsklinikken for Ludomani, har udtalt, at hvis man forbyder eller regulerer spilreklamer hårdt, frygter han, at selskaber med licens i Danmark vil trække sig ud af landet og tage kunderne med.

Det frygter han vil betyde, at vi får mere monopollignende tilstande, som man har det i Norge, og der er vel at mærke endnu flere, der har spilproblemer. I Norge spiller over halvdelen på udenlandske tjenester.

God lovgivning hviler på, at alle relevante aktører har siddet med ved bordet. Som jeg sagde til skatteminister Jeppe Bruus (S) på Folkemødet, da vi diskuterede emnet, og det gælder også for erhvervsminister Morten Bødskov (S): Jeg venter stadig på min invitation.