Det, de ikke taler om

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Formanden for KL, Martin Damm, og formanden for FH, Lizette Risgaard, opfordrer i fællesskab til, at »vores forventninger til velfærden skal stemmes af«.

Noget af løsningen findes forhåbentlig i det omfattende regeringsgrundlag, hvoraf et af punkterne handler om en opgavereform af velfærdssamfundet. Man taler om en omfattende fritstilling af børnepasningsområdet, folkeskolen, ældreplejen samt nedlæggelse af kommunale jobcentre, der samlet set skal frigøre økonomi og administrative medarbejdere i kommunerne, som kan overføres til kerneopgaverne i velfærdssamfundet – de varme hænder.

Men hvad formanden for KL og formanden for FH ikke taler om, er den arbejdskraftreserve, der findes blandt nye befolkningsgrupper, hvis erhvervsfrekvens er betydeligt lavere, end tilfældet er for den øvrige befolkning. Ud over at de ikke i samme omfang søger ud på arbejdsmarkedet, belaster de samfundsøkonomien som i større omfang modtagere af passive pengeoverførsler. Det senest kendte tal er en ekstraudgift på 30 mia. kr. i forhold til gennemsnitsudgiften pr. borger i Danmark. Er det, fordi formændene for KL og FH er konfliktsky, eller er det udtryk for politisk korrekthed i stil med den hos regeringen og Folketinget, at man afstår fra at have en holdning til denne væsentlige problemstilling?