Gitte Seebergs had til Israel er irrationelt
Sammenligningen af Netanyahu med Vladimir Putin er malplaceret. Det er Mahmoud Abbas, der er en diktator, ikke Netanyahu.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Gitte Seeberg har, som hun selv fremhæver på jp.dk/debat, i mange år været på nakken af Israel, som hun ønsker en boykot af. Afsættet for hendes seneste angreb på den jødiske stat er, at der netop nu udkæmpes en politisk kamp om magtfordelingen i det israelske demokrati. Israels højesteret er gennem et par årtier blevet mere aktivistisk og har tiltaget sig en magt, som der ikke er lovhjemmel til. De fleste israelere er enige om, at det er nødvendigt at rebalancere magtforholdet imellem landets regerende institutioner. Netanyahus nye regering er i gang med at gennemtrumfe en serie lovændringer, som vil trække balancen for meget i den anden grøft. Men det velfungerende israelske demokrati vil finde en løsning. Der ydes stor modstand fra Israels dynamiske civilsamfund. Landets bredt respekterede præsident, Isaac Herzog, har inviteret til forhandlinger. Den foreslåede lovændring har i øvrigt ikke noget med Netanyahus egne retssager at gøre, som Gitte Seeberg fejlagtigt påstår.
Så hvad ligner det, at Gitte Seeberg opfordrer til, at Vesten og USA »på alle tænkelige måder« skal intervenere i en intern israelsk demokratisk proces? Idéen om, at andre skal bestemme over jøderne, er for længst henvist til historiens mødding. Gitte Seebergs hadefulde sammenligning af Netanyahu med Putin er også malplaceret. Det er Mahmoud Abbas, der er en diktator, ikke Netanyahu.
Gitte Seeberg påstår, at Israels menneskerettighedskrænkelser er veldokumenterede. Det er forkert. De er netop udokumenterede. Israels forsvar imod palæstinensisk terrorisme er solidt forankret i international lov. Det er tværtimod det palæstinensiske selvstyre, der systematisk krænker både sine egne borgeres og israelernes rettigheder uden ytrings- og forsamlingsfrihed, uden retssikkerhed og uden stemmeret. Palæstinensiske børn og voksne hjernevaskes med jødehad via de dybt antisemitiske, selvstyre-kontrollerede medier, moskéer, skoler og ungdomsklubber.
Det, der er brug for, er, at det palæstinensiske selvstyres vestlige sponsorer lægger pres på selvstyret for at få indstillet den anti-israelske propaganda og støtten til terror samt at tvinge palæstinenserne tilbage til det forhandlingsbord, de forlod i 2000. Den palæstinensiske drøm om en stat i stedet for Israel er lige så dødfødt som Gitte Seebergs ønske om en vestlig boykot.