Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Nå, men har du så en anden løsning, Messerschmidt?

Vi mangler arbejdskraft. Men savner også sund fornuft.

Helle Bjørnjournalist, Højbjerg

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Sund fornuft er ligesom arbejdskraft en mangelvare. Derfor kan man undre sig sammen med advokat Preben Bang Henriksen, MF, retsordfører for Venstre, når han undrer sig over, at udlændinge med fast job sendes ud af landet, fordi de ikke kan få opholdstilladelse.

Det fremgår af en artikel i Jyllands-Posten 14/8. Vi har jo mangel på arbejdskraft i servicesektoren og i mange firmaer, siger advokaten. Men Morten Messerschmidt, formand for Dansk Folkeparti, protesterer i samme artikel: »Ansætter vi udlændinge, så skal vi jo bare betale for dem, når de mister arbejdet i en lavkonjunkturperiode.«

Ja, det er rigtigt. Men det skal samfundet vel, uanset hvor de udenlandske medarbejdere kommer fra. Eller har Morten Messerschmidt en hemmelig løsning på problemet med mangel på arbejdskraft?