Berlingske blev dømt til at betale for en havfruetegning. Men det koster os alle

Tænk engang, hvis H.C. Andersens arvinger havde sagsøgt skulpturen af den lille havfrue for brud på ophavsretten. Kunst, tegninger og aviser skal netop hæve sig over reklamesamfundet. Det er det, som Østre Landsret og Edvard Eriksens arvinger med dommen over Berlingske forsømmer at anerkende.

Chefredaktør på Jyllands-Posten, Marchen Neel Gjertsen.

Alle medier burde splejse til en ankesag om retten til at tegne den lille havfrue. Hvis nogen orker at styre en pulje via Mobilepay, sender jeg i hvert fald gerne et bidrag af egen lomme, såfremt Procesbevillingsnævnet tillader en ankesag. For Østre Landsret har onsdag idømt københavneravisen Berlingske at betale 300.000 kr. til arvingerne efter havfruebilledhuggeren Edvard Eriksen. Desværre er der en pris for os alle forbundet med dommen.

I 2019 bragte avisen en karikeret tegning af havfruen. Som illustration af ondskab i det danske samfund havde nationalsymbolet over dem alle fået uglet hår, zombieansigt og et iturevet Dannebrog i hånden. Tegningen blev bragt på forsiden af avisens debatsektion. I april 2020 havde også et foto af statuen med mundbind på fundet vej i avisen i anledning af coronanedlukningen.

Men Eriksens efterkommere har desværre reduceret fruen til deres egen pengemaskine af royalties ved at anlægge retssager mod andre, som bruger havfruen i kunst og samfundsdebat.

Det kinesiske regime kunne godt få glæde af skulpturen, da den i en længere periode blev udlånt til Verdensudstillingen i Shanghai i 2010. I det mindste var havfruen ikke i bur modsat de stakkels pandaer, som vi senere fik retur.

Men nationalkunstneren Bjørn Nørgaard fik derimod en sag på nakken, da han brugte havfruen i en større collage i anledning af H.C. Andersens jubilæumsår. Han slap med skrækken, da han blev frifundet for brud på ophavsretten. Men onsdag blev Berlingske altså dømt.

Hvor er det et fattigt samfund, der nu ifølge Østre Landsret ikke tillader en parodisk avistegning af en skulptur, som vi alle sammen kender i forvejen. For med al respekt for familien og Edvard Eriksen, så er den lille havfrue jo ikke hans opfindelse.

Skulpturen lavede han i 1911 – i øvrigt på bestilling fra Carlsberg-bryggeren Carl Jacobsen, som donerede skulpturen til København, og som modsat Eriksen har dedikeret en stor del af sin arv til udbredelsen af den danske kulturskat. Og selve det længselsfulde eventyrvæsen er H.C. Andersens mesterværk. Derfor er det heller ikke Edvard Eriksen, der nævnes i rulleteksterne til Disneys filmatisering af Ariel som den lille havfrue. Det er H.C. Andersen. Og det er ikke Eriksen, som turister strømmer til Danmark for at forstå – men derimod Andersen.

Tænk, hvis H.C. Andersens arvinger havde trukket alle i retten, som ønskede at udbrede hans eventyr i nye sammenhænge. Så havde der ikke stået en skulptur på Langelinje i dag. Og sikke en skam, det havde været.

I Andersens tid fandtes der heldigvis ikke snævre markedsføringslove, som hævede kommercielle rettigheder over publicisme, kunst og ytringsfrihed. Det gør der i dag, og de er lagt til grund for dommen.

Det er dog alligevel forunderligt, at landsretten finder, at Berlingske har udnyttet havfruen og ophavsretten kommercielt. For nok koster en avis penge, men der er fanden til forskel på journalistik og almindelig business. Der er ikke tale om, at McDonald’s deler den lille havfrue ud i happymeals, og der følger ikke en havfrueplakat med hvert abonnement på den gamle avis. Avisen har blot tilladt sig at lade det fælles symbol illustrere samfundsdebatten.

På Jyllands-Posten har vi tidligere bragt tegninger af havfruen uden tøven. Men der er som bekendt én profet, vi ikke længere tør bringe en tegning af. Den beslutning gør ondt på vores ytringsfrihed hver eneste dag og skyldes alene et hensyn til vores medarbejderes sikkerhed. Onde fundamentalister har sejret med deres trusler om vold. Men lad dem være de sidste, og lad os nu ikke stadfæste et princip om, at vi af hensyn til åndsforladte pengehensyn vil piske os selv med et juridisk regelsæt, der forfladiger hele den danske journalistik og kulturtradition.

Dommen underkaster hele vores samfund en simpel varemærketankegang, der kan ødelægge mere, end vi aner. Selvfølgelig skal aviser kunne tegne en klaphat eller en PH-lampe. Bringe billeder af Christiansborg og Aros i flæng. Gucci skal ikke komme efter den tegner, som karikerer Helle Thorning-Schmidt med taske, og vi skal ikke høre fra Coca-Cola, hvis Inger Støjberg tegnes med en Zero på natbordet.

Kunst, tegninger og aviser skal netop hæve sig over reklamesamfundet. Det er det, som Østre Landsret og Edvard Eriksens arvinger forsømmer at anerkende.

Hvor er det sørgeligt, og hvor må vi håbe, at sagen ankes til Højesteret – og at Folketinget i mellemtiden tager loven op til revision. Dommerne i Østre Landsret har sikkert bedre styr på juraen, end vi andre har. Det er ikke deres motiver, men arvingernes, der er skyld i miseren her. Hvis loven vitterlig ikke rummer en undtagelse, der tillader en havfruetegning i en dansk avis, så trænger loven til en revision.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.