Briterne har forladt EU – og hvad så?
For dansk landbrug er det afgørende, at en handelsaftale sikrer en fortsat adgang til at handle uden told og uden kvoter.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
I de seneste tre år er der blevet talt og skrevet meget om brexit. Nu er det sket. Den 31. januar trådte Storbritannien formelt ud af EU og ind i den overgangsordning, der året ud skal sikre, at vores historiske og tætte handelsrelationer med briterne ikke tabes på gulvet. Det bliver samtidig også startskuddet til forhandlingerne af en ny handelsaftale mellem EU27 og Storbritannien. Det bliver ikke en let proces, og vi har desværre også travlt, hvis vi skal sikre os, at en ny handelsaftale er på plads pr. 1. januar 2021, når overgangsordningen efter planen ophører.
I landbrugs- og fødevareklyngen har vi fulgt brexit tæt i de forgangne tre år. Vi vil også følge forhandlingerne om en ny handelsaftale meget tæt. Med en årlig eksport til Storbritannien på 12 mia. kr. og tæt integrerede værdikæder har vi nogle klare hovedprioriteter for de kommende forhandlinger. Formålet er at holde Storbritannien så tæt på EU som overhovedet muligt.
Det er for det første afgørende, at en handelsaftale sikrer en fortsat adgang til at handle uden told og uden kvoter. Selv lave toldsatser vil ramme britiske og europæiske forbrugere med højere priser og et mindre udbud. Told på samhandlen vil være til skade for erhvervets konkurrencedygtighed og risikere at koste betydelige markedsandele til konkurrenter fra tredjelande, der kan producere til et helt anderledes omkostningsniveau.
Det er for det andet centralt, at en handelsaftale sikrer en fortsat tæt integration af reguleringen af produktions- og produktstandarder. Det indre marked har været – og er fortsat – en kæmpe succes, fordi det på vareområdet har afskaffet stort set alle tekniske handelshindringer.
En handelsaftale skal sikre, at Storbritannien tager den eksisterende regulering fra det indre marked med ud af EU og forpligter sig på en fortsat tilpasning af den nationale regulering ift. EU’s standarder.
Fra erfaringerne med EU’s øvrige handelsaftaler ved vi, at det typisk tager op mod fem år at færdigforhandle og vedtage en handelsaftale.
Det er for det tredje vigtigt, at en handelsaftale forholder sig ambitiøst til at sikre lige konkurrencevilkår for erhvervet i henholdsvis EU og Storbritannien. Det er en central forudsætning for at kunne opretholde uhindret samhandel og tæt integrerede værdikæder. En handelsaftale skal derfor indeholde konkrete forpligtelser på centrale politikområder såsom statsstøtteregler, beskatning, klima og miljø, som alle har direkte konsekvenser for erhvervets produktionsvilkår.
Det store spørgsmål er selvfølgelig, om det er realistisk at færdigforhandle og vedtage en ambitiøs handelsaftale i løbet af bare 10-11 måneder? Fra erfaringerne med EU’s øvrige handelsaftaler ved vi, at det typisk tager op mod fem år at færdigforhandle og vedtage en handelsaftale.
Flere har peget på, at det burde gå hurtigere med en handelsaftale mellem EU27 og Storbritannien, fordi vi jo begynder fra et og samme udgangspunkt i form af en fælles toldunion og et indre marked.
Vi håber fra landbrugs- og fødevareklyngen på, at det vil være tilfældet, og vi vil gøre vores til at holde alle parter forpligtet på den ambitiøse dagsorden.
Der er dog som bekendt ingen garanti for, at en skilsmisse er lettere end et giftermål. Der kan derfor vise sig et behov for at forlænge overgangsordningen for at sikre en ambitiøs og tryg overgang til en ny handelsaftale.
Den beslutning skal imidlertid træffes i London – og i givet fald inden den 1. juli 2020.
Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også Jyllands-Posten på X.