Hvad er en satiretegning?
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Der har blandt store dele af den danske befolkning og tilsyneladende også i udlandet bredt sig den idé, at en satiretegning kun skal opfattes som en vittighedstegning, hvor man gør grin med en person, et land eller en situation.
Det er en fejlopfattelse, som er katastrofal. En satiretegning kan lige så vel være en grafisk omformulering af komplekse politiske situationer.
I over 100 år har man i avistryk brugt satiretegninger, hvor de forskellige lande er blevet afbilledet som dyr i situationer, der skulle anskueliggøre den herskende politiske situation. Således har den tyske ørn, den engelske løve, den russiske bjørn og sikkert nok også den kinesiske drage haft deres roller som i en fabel af Æsop eller La Fontaine.
I 1990’erne optrådte den russiske bjørn adskillige gange i den danske presse i satiretegninger, der anskueliggjorde situationerne mellem de nye baltiske stater og den nye russiske stat. Og det var intet grinagtigt over den afbildede russiske bjørn. For den udfyldte det, den skulle i tegningen. Den skulle bl.a. se stor og truende ud. Og selvfølgelig kan humor indsnige sig, for humor får folk til at huske.
I tilfældet med det kinesiske virusflag er der intet at grine af. Derimod angiver tegningen klart og tydeligt, at lige for tiden er alt, hvad man forbinder med Kina i disse dage, den forbistrede virus. Det er et statement, de fleste, i hvert fald uden for Kina, kan skrive under på.
Og det er ingen vittighed. Det er en temperaturmåling på en bekymrende verdenssituation. Og den må vi have lov at ytre. Også i en tegning.
Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også Jyllands-Posten på X.