Omstillingen er i fuld gang: Et grønt årti venter forude

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Ved indgangen til 2010’erne kunne man være heldig at spotte sportselbilen Tesla Roadster. I dag, 10 år senere, er der stort set ingen, der vender sig om efter en elbil, og ser vi 10 år frem, vil situationen formentlig være, at man vender sig om, hvis man ser en osende dieselbil trille forbi. Min pointe er, at udviklingen i teknologi starter langsomt, for derpå lige pludselig at galoppere afsted.

Batterier (elbiler), vindmøller og solceller er de tre energiteknologier, der illustrerer min pointe bedst, og for alle tre teknologier har væksten siden 2010 været eksplosiv. Fremgangen skyldes den teknologiske udvikling og tiltagende fokus på grøn omstilling og derfor også en øget tilgang af private investeringer. Resultatet er, at prisen på vind, sol og elbiler i dag er helt anderledes end i 2010, og i 2030 vil prisen være faldet endnu mere markant.

Forude venter et grønt årti, hvor alle dele af samfundet skal omstilles i en grønnere retning. Ikke mindst som konsekvens af klimaloven, som vil være med til at definere den måde, vi driver samfundet og gennemfører politik.

Med energiaftalen fra 2018 og klimaloven skal der installeres store mængder af vedvarende energi og især vindenergi. I dag snurrer godt 1.700 MW havvind i de danske farvande, og fra 2022 vil tallet være vokset til ca. 2.700 MW, mens vi med etableringen af havvindmølleparken Thor i 2025 vil nå op på ca. 3.700 MW for til slut i 2030 at nå mindst 5.700 MW. Medtages ansøgninger for åben-dør-havvind samt Socialdemokratiets ønske om to ekstra havmølleparker, så ender vi med knap 10.000 MW. Dette tal kan blive højere, hvis regeringens klimahandlingsplan for alvor sætter skub i elektrificeringen.

Alt imens der er store planer for havvind i det kommende årti, så er ambitionerne for landvindmøllerne mindre klare. Den teknologi, der startede hele den grønne omstilling i Danmark, er nu blevet så billig, at staten stort set ikke skal yde tilskud længere. Det er et flot resultat, som kalder på fornyet momentum i den kommunale og statslige planlægning for nye vindmølleprojekter, hvilket KL for nylig også har taget hul på debatten om, og som VE-loven fra 2019 har givet nye, forbedrede værktøjer til.

Hvis vi skal nå Danmarks og EU’s ambitiøse klimamål har vi brug for mest muligt, hurtigst muligt og billigst muligt omstilling til vedvarende energi. Derfor skal vi i Danmark bygge vindmøller både på land og på hav, da det også er vores geografiske ansvar over for omverdenen.

Ganske paradoksalt har fokus på grøn omstilling og klimaet aldrig været større end nu, men samtidig er den grønne omstilling stadig sværere at gennemføre. Der er modstand mod samfundsvitale elledninger i Vestjylland, solcelleparker på energiøen Samsø og havvindmøller i Jammerland Bugt for blot at nævne nogle af stederne, hvor der er lokal debat og modstand.

Samtidig har energiaftalen fra 2018 et loft over antal vindmøller på land – et loft, der modarbejder klimamålsætningerne. Det giver sig selv, at ikke alle områder er lige velegnede til installation af grøn infrastruktur, men omvendt skal vi alle også bidrage i et eller andet omfang, uanset hvor vi bor. Bor man i byen, bliver man måske ikke nabo til en vindmølle, men man kan se solceller på bygningernes tage og parkeringspladser fyldt med ladestandere. Bor man på landet eller har et sommerhus, må man forvente at kunne se vindmøller eller elledninger i horisonten eller en solcellemark og ikke kun bondens kornmark.

Jeg håber, at 2020’erne – som det grønne årti, det uundgåeligt bliver – også bliver et årti, hvor vi for alvor samler os om den grønne omstilling og udsigten til den grønne infrastruktur, som følger med. I Danmark har vi ganske få naturressourcer, men vinden er en af dem, og den skal vi udnytte til vores eget bedste og til fordel for vores nabolande, der fremadrettet i endnu større grad vil købe grøn energi fra Danmark, ligesom de i årtier har købt olie og gas. Det er vores grønne europæiske forpligtigelse.