Kvinderettigheder er også mænds ansvar

Eksemplerne på overgreb på kvinder står i kø her på 71-års dagen for Verdenserklæringen om Menneskerettigheder. I Indien er en kvinde nyligt voldtaget og dræbt af fire mænd – vist en slags ”straf” for at hun som kvinde ville gå alene i biografen. Sara Omar har fået den danske menneskeretspris for sit forfatterskab om overgreb mod kvinder i Mellemøsten.

Den engelske prins Andrew har udtalt sig uden spor forståelse for kvinders seksuelle rettigheder. Unge indvandrerkvinder i Danmark siger, at de er udsat for stærk social kontrol. Og der er langt til ligeløn for kvinder og mænd med samme arbejde.

Forestillingen om, at kvinder er at regne som underordnet mænds interesser, har levet i årtusinder. Den findes i de 10 bud, den findes i andre religioner, den fandtes i Vikingetiden, og historisk er ligeret en ret ny forestilling, selv om den burde være indlysende. Og at det er kvinders egen skyld, hvis de bliver udsat for vold, er en fortælling, der fortsat lever i rigtig mange lande.

Vi står ellers umiddelbart foran 30-årsdagen for vedtagelsen af FN-konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination af kvinder – underskrevet af langt de fleste lande i verden.

Den manglende ligeret og ligestilling skyldes altså generelt ikke mangel på viden eller på formel accept af, at kvinder og mænd er »født lige i værdighed«, som det formuleres i verdenserklæringen. Men at ændre tankegang hos især mænd er åbenbart som at ændre kurs på en supertanker.

I FN er arbejdet for kvinders stilling omfattende. For 25 år siden blev der i Beijing vedtaget handlingsplaner for at virkeliggøre kvindekonventionens principper.

UN-Women er en særlig FN-organisation med ansvar for at styrke kvinders rolle i samfundet, og FN’s befolkningsorganisation UNFPA har som sit absolutte fokus, at alle kvinder og piger skal kunne bestemme over egen krop, giftermål og graviditet. Og der har været mange resultater af indsatsen, men ikke nok.

Blandt de 17 verdensmål fra 2015 handler mål 5 udelukkende om ligestilling – opdelt på delmål inden for en række samfundsmæssige sammenhænge. Den globale bane er med konventioner og konkrete mål kridtet meget grundigt op, så der er et godt (FN-)grundlag at handle på.

Men der mangler handling og effektiv opbakning. Man får desværre ofte det indtryk, at ligeret for kvinder er en kamp, som alene kvinder skal kæmpe. Intet kan være mere forkert. Menneskerettigheder er en vigtig kamp for alle, og jeg er overbevist om, at det ville give et skub fremad, hvis flere mænd ville engagere sig.

Et naivt ønske kunne være at se f.eks. Trump, Erdogan, Modi (Indiens premierminister) og paven bruge deres politiske energi til støtte for kvinders rettigheder. Internationale organisationer som Amnesty International, Human Rights Watch m.fl. kunne også godt gøre mere for at hjælpe til med, at de FN-vedtagne rettigheder bliver dagligdag for langt flere kvinder.