Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Det må være slut med uklædeligt dobbeltspil: Grønland må vælge side – Danmark eller USA

Det er ikke fair, at Folketinget og regeringen søger at styrke Rigsfællesskabet, mens grønlandske landstingspolitikere flirter med USA.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto: Anders Rye Skjoldjensen/Politiken og arkivtegning: Rasmus Sand Høyer

Skiftende USA-ambassadører siden James Cain i 2007 har metodisk gjort klar til den dag, hvor Grønland erklærer sig selvstændigt –således at USA præcist samtidig kunne rykke ind på øen.

Som jeg allerede i et indlæg i Jyllands-Posten dengang kunne oplyse, færdedes grønlandske politikere sig efterhånden ligeså hjemmevant i New York og i regeringskorridorerne i Washington som i København; og alt sammen på invitation af USA. Det gør de stadigvæk. Og i stigende grad.

Hvis ikke det var så tragisk, er det egentlig ganske lattervækkende, at det nu er den danske venstrefløj, som i stor stil har bidraget til at jage Grønland ind i favnen på USA.

De grønlandske toppolitikere labber helt tydeligt hele den amerikanske charmeoffensiv i sig.

I USA har man endelig fundet en partner, som synes parat til at opfylde alle grønlandske forlangender, og som behandler landsstyrets medlemmer med den næsegruse respekt, som man mener at fortjene – helt anderledes, end når man kommer til København og bare bliver behandlet som ligeværdige ... Jeg bebrejder egentlig ikke USA noget i denne sag. Det er forståeligt, at supermagten med rettidig omhu har orden i sagerne den ulyksalige dag, Grønland erklærer selvstændigheden.

Mine bebrejdelser er derimod rettet dels mod grønlandske politikere, som i disse år spiller et uklædeligt dobbeltspil, dels danske politikere, som af ren berøringsangst og frygt for at fremstå koloniherreagtig har ladet forholdet til Danmark drive omkring for vejr og vind: aldrig stille krav, aldrig rejse kritik.

Ironisk nok er det specielt på venstrefløjen, at man har haft den tilgang, at rigsfællesskabet alene var til for at føje Grønland i alt tænkeligt, og at man aldrig så meget som et sekund uanset i hvilken sammenhæng ville tale grønlandske politikere imod, og at man aldrig ville spørge: Og hvad kan Grønland så bidrage med?

Hvis ikke det var så tragisk, er det egentlig ganske lattervækkende, at det nu er den danske venstrefløj, som i stor stil har bidraget til at jage Grønland ind i favnen på USA. Men hovedansvaret for hele den misere, vi forleden oplevede, da præsident Trump med sin sædvanlige elefant-i-porcelænsbutik-diplomati trampede ind og med åbent checkhæfte erklærede sig som køber af Grønland, tilskriver jeg førende grønlandske politikere.

Det var en af Siumuts ideologer, Lars-Emil Johansen, som var først på scenen og for 15 år siden ved et offentligt møde, hvor jeg var i panelet, udtalte, at den dag, Grønland fik sin selvstændighed, ville den første regeringschef omgående indgå en aftale med USA om militær beskyttelse og overvågning af Grønlands territorium.

Det, jeg egentlig altid godt kunne lide ved Lars-Emil Johansen, var, at han aldrig et øjeblik forsøgte at skjule sine hensigter – i modsætning til dagens førende grønlandske politikere, som i den henseende er langt mere slimede.

Den værste af slagsen p.t. er Aleqa Hammonds ideologiske højrehånd, landsstyremedlemmet Vittus Qujaukitsoq, som er så tilpas arrogant, at han end ikke ønsker at fortælle hverken Landstinget, Folketinget eller offentligheden, hvor han rejser hen i embeds medfør, og hvem han holder møder med. Og som i hvert fald aldrig nogensinde kunne drømme om at fortælle nogen, hvilke forhåndsaftaler han på Grønlands selvstyres vegne har indgået med USA.

Kilder fortæller mig, at der har fundet bilaterale Grønland-USA-møder sted, og at man på disse møder udover samtaler om uddannelse, erhvervsmuligheder etc. også har ”sonderet terrænet” i forhold til status på udenrigs- og sikkerhedspolitik efter grønlandsk selvstændighed.

Taler kilderne sandt, er situationen naturligvis utålelig, idet Grønlands udenrigs- og sikkerhedspolitik udelukkende er et anliggende for den danske regering. Tilføjes skal det, at såfremt kilderne taler sandt, og repræsentanter for den amerikanske administration har holdt møder med Grønlands selvstyre om sådanne sager, er det et alvorligt brud på diplomatisk etikette.

Jeg har nævnt det ved talrige lejligheder: Grønlandske politikere bruger uforholdsmæssigt megen tid på at forberede selvstændighed og uforholdsmæssig begrænset tid på at løse landets enorme sociale, sundhedsmæssige og erhvervsmæssige udfordringer. Imens forværres forholdet mellem Grønland og Danmark, som rask væk ganske urimeligt beskyldes for alle tænkelige dårligdomme, hvilket i stigende grad irriterer selv folk, som er svorne tilhængere af rigsfællesskabet.

Men nu må det uklædelige dobbeltspil stoppe. Det er ikke fair, at vi i Folketinget og i regeringen på alle måder arbejder på at imødekomme ethvert grønlandsk forlangende, og at vi igen og igen søger at styrke Rigsfællesskabet, mens grønlandske landstingspolitikere er fuldstændig ligeglade; alt imens de begejstrede og på lette vinger sværmer ret frem imod det smukt skinnende lys fra New York.

Min opfordring til Landstinget og landsstyret er: Stop dobbeltspillet. Vælg side, så vi alle kan komme videre. Er Grønlands fremtid med Danmark, eller er det med USA?

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.