Forhøjelse af tobaksafgift er asocial

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Med den socialdemokratiske regerings forslag om at øge afgiften på en pakke cigaretter, så prisen kommer op på 50 kr., afslører den sin mangel på social ansvarlighed, idet afgiftsstigningen økonomisk vil ramme de fattige hårdest.

Ikke kun fordi der er flere rygere i lavindkomstgruppen, men også fordi afgifter på forbrugsvarer er den form for beskatning, der vender den tunge ende nedad og rammer lavtlønnede hårdest.

Det skyldes, at man ved en afgift på varer skal betale det samme beløb i kroner og øre uanset indkomst i modsætning til en progressiv indkomstskat, der rammer de højestlønnede hårdest, idet man her beskattes med en højere procent ved højere indkomst. En mellemvariant er proportional indkomstskat, hvor man betaler en fast procentdel af indkomsten og derved rammer rig som fattig nogenlunde ligeligt.

Ironisk nok har regeringens støtteparti Enhedslisten, der bryster sig af at være de fattiges værner, foreslået, at prisen skal helt op på 60 kr. pr. pakke. Jeg nægter at tro på, at det skyldes politikernes bekymring for de fattiges helbred.

Formålet er at skaffe flere penge i den altid sultne statskasse, hvilket er urimeligt, da Danmark i forvejen er det land i verden, som har det absolut højeste skatte- og afgiftstryk.

Det er dog tvivlsomt, om en afgiftsstigning i sidste ende vil give flere penge til staten, da den sikkert vil medvirke til at øge grænsehandlen samt sortbørshandlen.