Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Hvorfor er dansk træ, flis, halm og energiafgrøder CO2-neutralt?

Træ, halm, korn og andre energiafgrøder er stort set CO2-neutrale, men vi bør kalde dem 90-95 pct. CO2-neutrale, fordi hele processen, høstning, forarbejdning og transport, udsender CO2.

Artiklens øverste billede
Er det godt at bruge biomasse? Arkivfoto: Casper Dalhoff

I den aktuelle energi- og klimadebat er de fleste politikere enige om, at især Danmarks anvendelse af kul til elproduktion skal reduceres og efterhånden erstattes af vindkraft, solceller, biomasse, og evt. naturgas. Plus import af strøm fra vore nabolande.

Og da vi ikke selv har biomasse nok, importerer vi en voksende mængde biomasse, især træpiller, som især afbrændes på kraftvarmeværker til produktion af el og varme. Det drejer sig om ca. 3,5 mio. tons pr. år. Men det har startet en ophedet debat: Er træ og træpiller ”grøn energi”? Altså: Er de CO2-neutrale?

Især Brasilien fælder skov for at give plads til dyrkning af fødevarer. Det er vurderet, at ca. 20 pct. af CO2-stigningen i atmosfæren skyldes global skovrydning. Men internationalt pres og rådgivning har forbedret situationen, så problemet langsomt bliver mindre.

Nogle mener, at træ ikke er CO2-neutralt, fordi der naturligvis kommer CO2 op af skorstenen, når vi brænder træ – faktisk lidt mere end ved forbrænding af fossile brændsler. Men det er det samlede regnskab for dyrkning, fældning, transport og afbrænding, der afgør, om træ er CO2-neutralt.

Brænde fra danske skove er CO2-neutralt? Mere præcist: næsten CO2-neutralt. Først en kort forklaring, der samtidig er et fysisk bevis: Danmark er et land med styr på skovbruget. Vi har i årtier genplantet lige så meget skov, som vi fælder. Det er altså en stabil situation, hvor mængden af træer (og træmasse) er den samme år efter år.

Derfor er der hele tiden bundet samme mængde kulstof (C) i træerne, og derfor udsendes der netto ikke CO2 til omgivelserne, når brænde og flis udnyttes til el- og varmeproduktion. At brænde kun er ”næsten” CO2-neutralt (i snit ca. 95 pct.), skyldes, at fældning, bearbejdning og transport af træ normalt udføres ved brug af olie og benzin, som naturligvis udsender CO2.

Om urørt skov: Hvis gamle og væltede træer får lov til at blive liggende i skovbunden, vil de langsomt rådne og udsende samme mængde CO2 som ved forbrænding, men så får vi jo ikke energi ud af det. Derfor skader det klimaet, men gavner biodiversiteten.

En anden forklaring – og en misforståelse: Lad os (lidt forenklet) sige, at vi hvert år fælder 1 ud af 50 træer (2 pct.) og genplanter samme areal med nye træer. Så vil de resterende 49 gange så mange træer hvert år vokse videre og optage samme mængde CO2, som blev frigjort ved et års fældning og forbrænding.

Debattens mest udbredte misforståelse er, at der vil gå 30-50 år, før de nyplantede træer har optaget den udsendte mængde CO2. Det er forkert, fordi det som nævnt er alle skovens træer, der tilsammen sikrer, at brænde og flis er CO2-neutralt.

Det er særlig vigtigt i Danmark, fordi vi har valgt at bygge flere tusind vindmøller, og de skal have backup, når det ikke blæser. Og til det formål er dansk biomasse den eneste CO2-fri energi, der er til rådighed. Men hvad med træpiller, som importeres i store mængder hvert år?

Der er desværre lande, der fælder mere skov, end de genplanter. Derfor er import og forbrænding af træpiller fra disse lande ikke CO2-neutralt. Desuden vil den længere transport af disse træpiller udsende mere CO2. Det kræver derfor grundige beregninger at vise, om de importerede træpiller er 60, 70 eller 80 pct. CO2-neutrale.

Energiselskabet Ørsted oplyser, at de træpiller, der importeres til deres kraftværker, kommer fra lande, der – som Danmark – har styr på skovdriften. Ørsted kalder derfor træpillerne for ”grøn energi”. Om dette er korrekt, kræver som sagt mere viden.

Mange lande har store skovarealer, der kan dække en stor del af energibehovet. Danmark får ca. 12 pct. af energien fra dansk biomasse, og det skønnes, at andre lande i snit kan få dækket mindst lige så stor en del af energibehovet med biomasse.

Global skovrydning: Som nævnt fældes der mange steder i verden mere skov, end der genplantes. Især Brasilien fælder skov for at give plads til dyrkning af fødevarer. Det er vurderet, at ca. 20 pct. af CO2-stigningen i atmosfæren skyldes global skovrydning. Men internationalt pres og rådgivning har forbedret situationen, så problemet langsomt bliver mindre.

Endelig skal det nævnes, at det ikke kun er træ, der er CO2-neutralt. Også halm, korn og andre energiafgrøder er stort set CO2-neutrale, men vi bør kalde dem 90-95 pct. CO2-neutrale, fordi hele processen, høstning, forarbejdning og transport, udsender CO2.

Dette gælder også for andre energikilder: vindmøller, solceller, vandkraftværker og atomkraftværker, der alle kaldes CO2-neutrale, selv om de alle bruger fossil energi, når de bygges og vedligeholdes.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.