Ghettopakken virker stik mod hensigten

Ghettopakken virker stik imod hensigten. Ressourcestærke beboere flytter ud, mens de ressourcesvage uden job og arbejde bliver boende. 300 af Mjølnerparkens ca. 520 familier flyttes, når boligselskabet har solgt deres boliger efter ghettopakkens krav om et maks. på 40 pct. familieboliger. Boligforeningen oplyser, at 80 af 115 lejere, der har taget imod genhusnings- og flyttepakken, kan betegnes som ressourcestærke. Det synes at være i modstrid med den tidl. regerings forventninger, da den i 2018 vedtog lov om nedrivninger af boliger og flytninger af beboere for at tiltrække nye ressourcestærke borgere. 

Ghettopakkens uigennemtænkte formål med nedrivning og omdannelse af hundredvis almene boliger for at tiltrække ressourcestærke beboere er en boligpolitisk fuser af dimensioner. Bag idéen lå en uklar, udokumenteret illusion om, at boligformen er afgørende for et områdes samfundsmæssige status. Ved at nedrive almene boliger eller sælge dem til ejerboliger antog den fhv. regering, at ”ghettoernes” sociale udfordringer ville aftage, og nye ejerboliger ville tiltrække ressourcestærke borgere og dermed løfte boligområdets socialt.

Almene boligområder, der erklæres for arnesteder for social deroute, kriminalitet, ledighed og radikalisering og rives ned, tiltrækker ”overraskende” ikke ressourcestærke familier. ”Ghettoernes” nyopførte ejerboliger tiltrækker ikke de velfungerende beboere, som man havde forventet at sælge ejerboligerne til. De foretrækker ”overraskende” at investere i en velfungerende bolig i et godt kvarter frem for i en stigmatiseret officielt udråbt ghetto.

Derfor viser det sig nu, at netop velfungerende beboere flere steder er de første til at tage imod den offentlige flyttehjælpspakke, som var tiltænkt svagere beboere. Ghettopakken medvirker derved ironisk nok til at finansiere en udvikling stik imod den forventede, med mindre stigmatisering af socialt udsatte boligområder og beboerne var det egentlige formål? 

Ghettopakkens boligpolitik har alene medført frustrationer og utryghed blandt beboerne. Det vil nu vise sig, hvor langt SF, Enhedslisten og De Radikales varme valgslogans om mere ”hjerterum” og mindre symbolpolitik rækker, når det gælder ghettoplanen for de almene boligområder.