Styrkelsen af EU’s ydre grænser kan ikke vente

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Mænd, kvinder og børn i tusindvis drukner hvert år i forsøget på at krydse Middelhavet og komme illegalt ind i Europa. Fattige migranter betaler i dyre domme menneskesmuglere for en plads på en synkefærdig båd, som skal føre dem til Europas kyster. For langt de fleste bliver skæbnen, at de ender med at sidde årevis i et asylcenter eller som illegale indvandrere, der lever på kanten af samfundet. Det er hverken migranterne eller borgerne i Europa tjent med.

Selv om tilstrømningen af migranter er langt mindre, end da den var på sit højeste i 2015, er der stadig alt for mange, som forsøger at komme ind i Europa ad illegale veje. Sidste år ankom 117.000 migranter over Middelhavet. En ud af halvtreds, der forsøgte, druknede undervejs. Det er en menneskelig tragedie, som vi skal have standset.

Vi forslår derfor, at vi fremskynder EU-Kommissionens forslag om at styrke kontrollen ved EU’s ydre grænser. Det betyder, at de 10.000 grænsevagter, som ifølge kommissionens forslag skal bevogte EU’s ydre grænser, skal stå klar allerede i 2022 og ikke først i 2027, som kommissionens forslag går på.

De eneste, der vinder på den nuværende situation, er menneskesmuglerne, som tjener tykt på at udnytte migranternes drømme om en bedre fremtid i Europa. Hvis vi skal stoppe trafikken over Middelhavet, er vi nødt til at gøre det klart for enhver, at det ikke fører til noget at forsøge at komme illegalt ind i Europa. Derfor er det nødvendigt, at vi styrker EU’s ydre grænser markant.

Udover at foreslå en stående styrke på 10.000 mand indebærer kommissionens forslag, at grænseagenturet udstyres med eget materiel som for eksempel kystbevogtningsskibe, fly og køretøjer, som er klar til indsættelse på alle tidspunkter. Derudover får grænsevagterne udvidet deres beføjelser, så de kan udføre identitetskontrol og afvise eller give tilladelse til adgang til et EU-medlemsland. Dette kan dog kun ske efter aftale med det pågældende land, som helt suverænt afgør, hvilke og hvor mange migranter der skal have tilladelse til at krydse grænsen.

For at styrke Frontex’ arbejde skal det også være muligt at oprette satellitkontorer i EU-medlemslande såvel som i lande uden for EU. Satellitkontorerne skal støtte den europæiske grænse- og kystvagts operationer, ligesom grænseagenturet skal støtte hjemsendelsesprocedurer i EU-medlemslande ved at indsamle oplysninger og identificere borgere, som ikke har ret til at opholde sig i EU. Derudover skal Frontex organisere og finansiere hjemsendelsesoperationer. Grænseagenturet skal også samarbejde med ikke-EU-lande om at støtte grænse- og migrationskontrol.

Grænseagenturets øgede beføjelser betyder ikke, at medlemslandene afgiver suverænitet. Agenturet overtager heller ikke nationalstaternes ansvar for at bevogte deres egne grænser, ligesom det ikke erstatter nationale grænsevagter. Grænseagenturets vagter vil kun gribe ind, hvis medlemsstater beder om det. Det vil være en kærkommen hjælp til de EU-lande, der alt for længe har stået med størstedelen af ansvaret for at bevogte EU’s ydre grænser. Det skal i højere grad være en fælles forpligtelse, hvor vi sammen får løst den store udfordring.

Der er mange gode tiltag i forslaget fra EU-Kommissionen, men vi må se i øjnene, at der er behov for handling nu. I 2018 ankom 139.300 migranter til Europa via ruter til vands og til lands. En stor del af migranterne kommer fra fattige afrikanske lande, hvor der er en stor befolkningstilvækst. FN vurderer, at befolkningen i de afrikanske lande vil være vokset til et godt stykke over 2 mia. mennesker i år 2050. Derfor risikerer vi også, at et stort antal migranter vil forsøge at få illegal adgang til Europa, hvis vi ikke styrker kontrollen med EU’s ydre grænser markant og allerede nu.

Hvis vi skal bevare borgernes tillid til det europæiske samarbejde, er vi nødt til vise handlekraft ved at sikre EU’s ydre grænser og få kontrol med migrationen. Derfor foreslår vi i den konservative-kristendemokratiske gruppe i Europa-Parlamentet, EPP, at vi fremrykker planerne, så de 10.000 grænsevagter står klar allerede i år 2022. Det vil skabe tryghed for europæerne, og det vil redde menneskeliv, fordi det vil afholde migranterne fra at forsøge at krydse Middelhavet i overfyldte både.

En styrkelse af Frontex er ikke en løsning, der kan stå alene. Det er helt afgørende, at EU er med til at udvikle de lande, hvor migranterne kommer fra. Vi skal skabe vækst og fremgang i migranternes hjemlande blandt andet ved at indgå frihandelsaftaler med de pågældende lande. Hvis vi gør det, vil færre sætte livet på spil og forsøge at rejse ulovligt ind i EU, fordi fremtidsudsigterne i hjemlandet er bedre. Derfor er det også i vores egen interesse, at vi sikrer en positiv udvikling i blandt andre de afrikanske lande.

Derudover skal vi skabe et effektivt og etisk ansvarligt asylsystem, hvor man søger asyl fra centre i sikre tredjelande. Som det er nu, skal flygtninge rejse til Europa for at søge asyl. Vi skal væk fra det system, fordi det betyder, at asylansøgere ofte sidder i årevis i et europæisk center og venter på at få deres sag afgjort. Hvis ansøgerne får afslag på deres ansøgning, kan det være svært at sende dem ud af landet igen. Hvis vi opretter centre i lande uden for EU, hvor flygtninge kan søge om asyl, kan vi lave et mere effektivt system, hvor ansøgerne hurtigere får afgjort deres sag. Det hænger sammen med, at centeret er tættere på hjemlandet, og at det derfor ofte er lettere for sagsbehandlerne at få adgang til de nødvendige oplysninger. Samtidigt undgår vi de langsommelige og kostbare hjemsendelsesprocesser.

Det er i Europas interesse, at vi sætter en stopper for ulovlig indvandring. Hvis ikke vi har kontrol med Europas ydre grænser, smuldrer borgernes tillid til det europæiske projekt. Derfor er det også nødvendigt, at vi fremrykker planerne, så en fælleseuropæisk styrke af 10.000 grænse- og kystvagter står klar hurtigst muligt. Vi kan ikke vente, til den næste migrationskrise banker på døren.