Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Man kan ikke lukke øjne og ører for klimaforandringer

Løsningen er ikke bare tekniske løsninger. Der er brug for politiske ændringer, og nogle af dem kan forekomme ekstreme.

Georg Strømlektor, ph.d., Lejre

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Bjørn Lomborg mener, at problemerne med klimaforandringer kan løses med innovation og tekniske løsninger. Der er imidlertid også brug for politiske ændringer.

Den nuværende økonomiske vækst er drevet af et stort forbrug af energi, vand og andre ressourcer. Det kan ikke afhjælpes blot ved genbrug og ved at skifte til vedvarende energi. Desuden er der brug for tiltag, hvor de, der går forrest, kan sætte tempoet.

I første omgang kan vi få undersøgt, hvad konsekvenserne er for vores økonomi og almindelige menneskers opsparinger, hvis vi prøver at ændre grundlaget for væksten, og hvilke ændringer der er nødvendige i det økonomiske system i Europa. I næste omgang kan vi få flyttet skatter i Europa fra at være på arbejdsløn til at være på brug af ressourcer.

Endelig er der forslag om en etbarnspolitik. Det kræver voldsomme overgreb at håndhæve den, og det vil være umuligt i et land med en svag eller korrupt offentlig sektor.

Arbejdsløn kan blive forholdsvis billigere, det bliver for eksempel mere attraktivt at få repareret et par bukser end at købe nyt, det bliver billigere at gå ud at spise i forhold til flyrejser, og det kan gøre den offentlige sektor forholdsvis billigere, da den er arbejdsintensiv.

Europa kan tage en beslutning, som vil påvirke resten af verden. Vi er et stort marked, og et land som Kina vil opleve et pres for at mindske forbruget af ressourcer i deres produktion og dermed afgiften på deres produkter. Da det er svært at køre med to standarder, vil andre lande også opleve et pres for at omlægge.

Det næste skridt er at begrænse befolkningstilvæksten specielt i Afrika. Her kan Europa igen selv gøre en indsats. Vi kan lave forskning i, hvad der skal til, for at børnebegrænsning faktisk fungerer, og hvordan vi kan ændre holdninger til børnebegrænsning. Udgangspunktet skal være, at der er nogle forhindringer mod brug af børnebegrænsning, og at vi skal fjerne dem.

Vi kan blæse på, at USA ikke vil give penge til organisationer, som oplyser om børnebegrænsning og selv finansiere dem. Det vil fortsat være billigere end at håndtere overbefolkning og en emigrantstrøm.

Vi kan satse på udvikling, som skaber øget velstand i Afrika. Erfaringer fra andre dele af verden viser, at en øget velstand på få år kan føre fra en befolkningseksplosion, til at der bliver født for få børn.

Nu kommer så de løsninger, nogle vil overveje, hvis problemet ikke er, at en tredjedel af Florida bliver oversvømmet, men at overlevelsen er truet for dele af en stormagts befolkning eller hele menneskeheden. Altså hvis klimaforandringerne ses som en trussel af samme omfang som den sorte død i det 14. århundrede.

Det er foreslået at tilføre jern til områder i havene. Planter har brug for små mængder jern for at vokse, og det mangler i store områder i oceanerne. Hvis man tilfører jern, vil det øge algevæksten og binde CO2.

Sporene skræmmer. Ligesom ved andre indgreb i naturen ved vi ikke, hvad konsekvenserne vil være. Heldigvis kan vi starte med et mindre forsøg og se, hvordan det spænder af.

Vi kan tilføre kalkstøv til den øverste del af atmosfæren. Det vil tilbagekaste sollys, mindske den globale opvarmning og samtidig styrke ozonlaget. Igen ved vi ikke, hvad alle konsekvenserne vil være, og indgrebet kan blive brugt som en undskyldning for ikke at mindske udledningen af CO2.

Endelig er der forslag om en etbarnspolitik. Det kræver voldsomme overgreb at håndhæve den, og det vil være umuligt i et land med en svag eller korrupt offentlig sektor.

Heldigvis eller uheldigvis er der et alternativ, som kan fungere, men som er endnu mere grænseoverskridende. Det er at udvikle og sprede et virus, som mindsker frugtbarheden, altså mindsker muligheden for graviditet.

Det er nok ikke noget, som kan vedtages og gennemføres demokratisk, vi ved ikke om det kan lade sig gøre, eller hvilke utilsigtede konsekvenser det kan have. På den anden side kan det være den eneste mulighed for at mindske den ekstra befolkningstilvækst, der kommer, da en stor andel af jordens befolkning i dag er børn og unge, som snart selv vil få børn.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også Jyllands-Posten på X.