Hvor skrøbeligt skal landbruget være?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

“Advarselsskilte udbredes til hele landet: Udenlandsk kødpølse kan ødelægge for milliarder.” Sådan lød budskabet forleden i mange medier.

Af frygt for afrikansk svinepest opsættes der nu skilte over hele landet, der advarer mod farerne ved madvarer på rastepladsen. Men hvis din milliardforretning virkelig kan væltes af et stykke kødpålæg, er det altså i højere grad din forretningsmodel, der er usund, end det er rullepølsen.

Når solsorte og vildgæs med års mellemrum giver sig til at nyse, erklæres der undtagelsestilstand herhjemme og alle fugle bliver gennet i streng isolation under tag. Når vildsvin bliver syge, så hegner man bogstaveligt talt grænsen ind og kræver, at de dyr, der hopper over eller svømmer udenom, bliver skudt on sight.

Afrikansk svinepest er noget skidt, det er vildt smitsomt og til stor gene for de implicerede. Men det er altså ikke noget, der truer hverken den danske eller internationale vildsvinebestand som sådan, ligesom fulgleinfluenza heller ikke er det for måger. Dyr bliver syge ude i naturen, ligesom vi mennesker også gør det både i by og på land, men nogen decideret pandemi er vi ikke ude i.

Når vi alligevel reagerer så voldsomt og hysterisk herhjemme, har det noget at gøre med den måde, vi har valgt at indrette vores landbrugsproduktion på.

Intet land i verden har så intensiv en svineavl som os, og en af følgevirkningerne er altså, at dyrene bliver så skrøbelige, at de ganske enkelt ikke kan holde til, at der også skal være plads til sådan noget beskidt, ureguleret og umedicineret natur.

Jeg har ikke noget særskilt problem med, at man opsætter skilte, for hvis du absolut skal smide din kødpølse i skraldespanden, skal du selvfølgelig også ramme.

Men hvis den påståede milliardindtægt fra landbruget er betinget af, at trestjernet salami håndteres, som om det var beriget uran, er det altså produktionen, der for alvor er syg. Det er ikke naturen.