Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Vildsvinehegn virker som en del af løsningen

Et hegn kan være med til at begrænse risikoen for den katastrofale socioøkonomiske effekt, som en epidemi af afrikansk svinepest i Danmark kan få.

Artiklens øverste billede
Et hegn kan ikke stå alene som indsats, hvorfor myndighederne forventes at kombinere det med intensiveret jagt på vildsvin i Danmark. Arkivfoto

Afrikansk svinepest er en smitsom virussygdom, som smitter tamsvin og vildsvin og medfører en dødelighed på op til 95 pct. blandt smittede dyr. Den virusstamme, som lige nu spreder sig i Europa, blev først introduceret i Georgien i 2007 og har siden spredt sig til Rusland, de baltiske lande samt flere andre østeuropæiske lande, og i september 2018 til Belgien og dermed til Vesteuropa. Store kontrolindsatser er sat i værk for at begrænse spredningen og udrydde sygdommen i de smittede lande, desværre i de fleste tilfælde med begrænset effekt.

De indsatser, der er sat i værk, inkluderer, at alle dyr i smittede besætninger aflives, og i mange områder er der forbud mod udendørs hold af grise. Hvorfor er denne svinesygdom så svær at bekæmpe på trods af den store opmærksomhed og den massive indsats mod sygdommen? Virus, vildsvin og mennesker er de vigtige faktorer, der forårsager den fortsatte spredning af sygdommen.

Afrikansk svinepestvirus er meget robust og kan overleve i lang tid i organisk materiale, som f.eks. kadavere fra døde svin og i fødevareprodukter, der indeholder svinekød eller andre produkter fra svin. Kombineret med sygdommens høje dødelighed betyder det, at kadavere af vildsvin udgør en vedvarende smittekilde i naturen. Andre vildsvin vil ofte opsøge kadavere, ikke nødvendigvis for at æde resterne, men de roder i jorden omkring og under kadaveret og kommer derved i kontakt med virusset.

Menneskelig aktivitet er også med til at sprede sygdommen, f.eks. ved at svin får adgang til madrester, der indeholder virusset. Det kan f.eks. være ved at efterlade resterne af en madpakke i naturen eller i en overfyldt skraldespand, eller ved fodring af tamsvin med rester fra husholdningen. Det sidste er strengt forbudt, men alligevel kan det ikke udelukkes, at det forekommer. I vores arbejde med computersimulering af, hvad der vil ske, hvis tamsvin i Danmark smittes med afrikansk svinepest, forudser modellen, at en epidemi vil vare få dage og kan kontrolleres hurtigt.

Alligevel kommer en epidemi til at koste ca. 2,5 mia. kr., i de værste tilfælde over 8 mia. kr. Dette skyldes først og fremmest tabet af eksport af svin, svinekød og svineprodukter. Disse forudsigelser er baseret på, at vi ikke har vildsvin i Danmark. Givet de nye observationer af vildsvin i Sønderjylland har DTU Veterinærinstituttet indledt et nyt projekt, som skal forudse påvirkning af vildsvin på spredning af afrikansk svinepest i Danmark.

Indledningsvis har vi forsøgt at forudse, hvordan en bestand af vildsvin i Danmark vil udvikle sig over tid, givet forskellige antagelser omkring størrelsen af den nuværende vildsvinebestand. Dernæst har vi undersøgt, hvordan afrikansk svinepest vil spredes i en vildsvinebestand, der i størrelse svarer til den nuværende bestand. Resultaterne viser, at hvis den nuværende bestand ikke begrænses, er der risiko for, at den vokser voldsomt.

Desuden viser modellen, at en epidemi af afrikansk svinepest i den nuværende bestand vil kunne vare betydeligt længere end i tamsvinene, i nogle tilfælde mere end ét år. Hvis Danmark ikke kan eksportere svin og svinekød i ét år, kan de socioøkonomiske effekter være katastrofale. Derfor er det utrolig vigtigt ud fra et sygdomssprednings- og kontrolsynspunkt at begrænse vildsvinebestanden i Danmark og forhindre introduktionen af nye vildsvin.

Myndighederne har besluttet at etablere et hegn mellem Tyskland og Danmark med det formål at forhindre nye vildsvin i at vandre op over grænsen og etablere sig i Danmark, og hegnet forventes færdiggjort i 2019. Der har været en stor debat i medierne omkring hegnet både i forhold til betydningen for andre dyrearter, i forhold til hegnets evne til at forhindre vildsvin i at krydse grænsen, og i forhold til omkostningerne til et sådant hegn.

Ser vi alene på hegnets effekt i forhold til sygdomsspredning og kontrol, vurderer vi, at hegnet vil reducere antallet af vildsvin, der vandrer op over grænsen. Der er ikke tale om, at vildsvin fra Tyskland ikke kan komme til Danmark, for hegnet er dels åbent ved vejpassager, og dels kan vildsvin svømme udenom hegnet langs kysterne. Men vi formoder, at der vil komme betydeligt færre. Hegnet kan naturligvis ikke stå alene som indsats, hvorfor myndighederne forventes at kombinere det med intensiveret jagt på vildsvin i Danmark.

En epidemi kommer til at koste ca. 2,5 mia. kr., i de værste tilfælde over 8 mia. kr. Dette skyldes først og fremmest tabet af eksport af svin, svinekød og svineprodukter.

Begrænsning af vildsvinebestanden i Danmark skal gennemføres: 1) for at reducere risikoen for, at afrikansk svinepest introduceres via vildsvin, f.eks. ved at vildsvin spiser madrester, som indeholder virus og 2) for at øge muligheden for, at en potentiel epidemi af afrikansk svinepest kan kontrolleres hurtigt.

Dermed vurderer vi, at et hegn kan være med til at begrænse risikoen for den katastrofale socioøkonomiske effekt, som en epidemi af afrikanske svinepest i Danmark kan få uden muligheden for at kunne kontrollere vildsvinebestanden i Danmark.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.