Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Sundhedsplatformen en pind til regionernes ligkiste

Flemming Rasmussenpsykolog, Roskilde

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Kære Mette Frederiksen. Jeg er ikke sikker på, at det er en god idé at afskaffe regionerne. Men som det stod i en kommentar for nogle måneder siden, er Sundhedsplatformen en pind til regionernes ligkiste. Det er ikke sikkert, at regionerne står til at redde, men hvis jeg må foreslå dig noget, synes jeg, at du i det mindste skal hjælpe med til at få gennemført idéerne i borgerforslaget om etablering af et nationalt system til elektronisk patientjournal i Danmark. Så vil Sundhedsplatformen kunne erkendes som et fejlskud, og en udskiftningsproces kan komme i gang.

Dine to regionsrådsformænd på Sjælland vil stå lidt vingeskudte tilbage, men det vil muligvis kunne redde regionerne. Det vil være godt for dem, for dig og for Danmark.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også Jyllands-Posten på X.