Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Systematisk ødelæggelse af Carlsberg Byen

Artiklens øverste billede
Arkivfoto: Martin Lehmann

Vilhelm Dahlerup (1836-1907) var en af de mest anvendte arkitekter i sidste halvdel af 1800-tallet. Hans bygninger såsom Det Kgl. Teater (1872-74), Hotel d’Angleterre (1873-75) og Statens Museum for Kunst (1888-95) er kendt af de fleste og er i dag ikoniske bygningsværker.

Ud over også at være arkitekten bag mere kuriøse bygningsværker såsom Søpavillonen (1894) og Pantomimeteatret i Tivoli (1874) var han også en af brygger Carl Jacobsens foretrukne arkitekter og har på Carlsberg bl.a. opført Ny Carlsberg Bryghus (1880-1883), Dipylonporten (1892), Elefanttårnet (1900-01) – og så selvfølgelig Jesuskirken (1885-91) og første halvdel af Ny Carlsberg Glyptoteket (1891-97) ikke at forglemme.

De fleste af Dahlerups bygninger er i dag fredet og har ud over den rent æstetiske værdi, som forbipasserende kan glæde sig over dagligt, også samtidig en nutidig brugsværdi, idet de så godt som alle stadig benyttes til deres oprindelige formål. Dahlerup har således sat sig store og vedvarende spor i Danmarks arkitekturhistorie og har været med til at præge København på fornemmeste vis. Denne store arkitekt vil man nu opkalde et anonymt glastårn i Carlsberg Byen efter.

Carlsberg Byen ligger i et af de fornemste industriområder i Danmark, hvor både funktion og æstetik altid har været i højsædet, når brygger Carl Jacobsen, og før ham hans fader J.C. Jacobsen, rejste bygningsværker på området. Derfor er det også et særlig følsomt område at bygge nyt i. Desværre er langt det meste af det etagebyggeri, der er opført i området, af ligegyldig one size fits all-kvalitet. Alle lejligheder er stort set ens indrettet, og udsmykningen udadtil er ikkeeksisterende. Bohrs Tårn er den bygning, der skæmmer området mest, og hvorledes Københavns Kommune har kunnet godkende et 1970’er-agtigt forstadshøjhus i lige netop Carlsberg Byen, er fuldstændig ubegribeligt. Nu står det der og bærer stakkels Bohrs navn som en misforstået måde at ære en af Danmarks største videnskabsmænd.

På tegnebrættet er nu et nyt tårn opkaldt efter Vilhelm Dahlerup. Dette anonyme glastårn har heller intet at gøre med Dahlerup eller hans finurlige historisistiske arkitektur, så hvorfor tårnet skal have dette navn og læne sig op ad en af Danmarks store arkitekter, er måske kun for at retfærdiggøre sin egen uformåen? For tårnets anonyme ydre kunne ikke være længere fra Dahlerups stil eller fra de bygninger, der i øvrigt står på Carlsberg.

Denne systematiske ødelæggelse af Carlsberg Byen må stoppes. Dahlerups tårn er ikke bygget endnu, så man kan stadig nå enten at ændre facaden, så den får reminiscenser af Dahlerups hånd, eller man kan finde på et andet navn til denne ligegyldige bygning – eller endnu helt bedre lade være med at bygge den. For hvem vil huske navnet på arkitekten om 100 år? Mit bedste gæt er ingen!

Det er som en ond drøm at se Carlsberg-området systematisk blive ødelagt af anonyme ensartede bygninger. Hvorfor skal vi alle spise den samme ret, høre den samme sang eller se det samme program i tv – igen og igen og igen? Hvor er mangfoldigheden i arkitekturen, hvor er brugen af de mange elementer og stilarter fra arkitekturens righoldige historie – hvor er arkitekternes egne bud på bygninger, der faktisk passer ind i de områder, de bliver opført i, og hvor er den kritiske sans fra de politikere og myndigheder, der godkender alt dette?

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Øvrige cookies, det gør du her: opdater dit samtykke.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen