Fem forskellige akutte ambulanceindsatser i Danmark – kan det virkelig være rigtigt?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Vi har begge den samme uddannelse som ambulancebehandlere, men fordi vi arbejder på hver vores side af regionsgrænsen mellem Midtjylland og Syddanmark, er der forskel på den behandling, vi kan tilbyde danskerne i ambulancen.

Det lyder måske som volapyk i den almindelige danskers ører, men det er rent faktisk sådan, det er. Hvorfor forskellige behandlingsmuligheder?

I Region Midt tager vi for eksempel blodprøver på de patienter, vi mistænker for at have en blodprop i hjertet, men hvor det ikke kan ses på et hjertekardiogram. Resultaterne sender vi ind til hospitalet, så læger og sygeplejersker er forberedte, når vi ankommer med patienten.

Muligheden for at kunne tage blodprøver i ambulancen har vi ikke i Region Syd. I Region Syd har ambulancebehandlere til gengæld flere muligheder for at behandle astma- og kol-patienter end ambulancebehandlere i Region Midt.

Og både i regionerne Syd og Midt har vi mulighed for at give kvalmestillende medicin. Det er for eksempel velegnet til de patienter, der har fået kvalme af den smertestillende medicin, man ofte har brug for som akut patient. Det må vores kolleger i andre regioner imidlertid ikke give deres patienter.

I Region Midt har vi – med lægen i røret – også kompetence til at afslutte behandlingen af visse patientgrupper på stedet, så de undgår indlæggelse. Det har vi ikke mulighed for i Region Syd. Her skal vi som ambulancebehandlere reelt set køre alle patienter ind til sygehuset – også selv om behandlingen sagtens kunne være blevet afsluttet på stedet.

Misforstå os ikke. Vi er glade for, at vi kan tage blodprøver i Region Midt, at vi kan give et bredt spektrum af astmamedicin i Region Syd, at vi både i regionerne Syd og Midt kan give kvalmestillende medicin, og at vi i Region Midt kan afslutte behandlingen af nogle patientgrupper på stedet.

Vi forstår bare ikke, hvorfor der skal være forskel på, hvilken behandling vi kan give danskerne, alt efter hvilken region vi kører i.

Der kan være forskelle mellem regionerne på eksempelvis typer af patienter, afstande til sygehuse mv. Her skal der selvfølgelig være mulighed for at kunne tilpasse behandlingstilbuddet til forholdene, og der skal – som nu – være plads til pilotprojekter i de fem regioner, så vi hele tiden kan udvikle os som ambulancetjeneste.

Men mange af de nuværende forskelle kan hverken forklares med geografi eller forskelle i patienttyper. Forskellene er derimod et udtryk for, at regionerne selv kan indrette indsatsen i forhold til, hvilket udstyr og hvilken medicin der skal være i ambulancerne i netop deres region.

Men skal man som dansker virkelig leve med, at der er så stor forskel på, hvad man som patient kan forvente af ambulancens indretning, udstyr og behandlingsmuligheder, alt efter om man bor i den ene eller den anden region i vores lille land?

Det synes vi ikke. Vi kan derfor kun give det danske forsknings- og analyseinstitut for velfærd (Vive) ret, når det skriver i en ny rapport, at der er behov for mere tværregional koordinering, hvis vi skal kunne give et ensartet behandlingstilbud af den højest mulige kvalitet i hele Danmark.

Hver gang vi hører politikerne udtale sig om ambulancetjenesten, handler det om responstider.

Og det er naturligvis også utrolig vigtigt, at vi kommer hurtigt ud og hjælper, når der er behov for det.

Men på langt de fleste ture er det meget vigtigere, at patienten får den rigtige behandling på skadestedet og i ambulancen og bliver kørt det rigtige sted hen, og at vi får overleveret de fornødne oplysninger til vores kolleger på hospitalet.

Det er kvalitet i vores øjne. Vi kan derfor kun tilslutte os, når Vive anbefaler, at regionerne skal måle på flere kvalitetsparametre for den præhospitale udvikling, end tilfældet er i dag.

Så længe politikerne blot vil have et billigt beredskab, der leverer lave responstider, får vi ikke et ensartet behandlingstilbud eller udviklet ambulancetjenesten i det omfang, det kræves, for at imødekomme fremtidens krav til det præhospitale behandlingstilbud.

Så politikere og regioner – kom nu! Skal man som patient i Danmark ikke have adgang til den samme behandling i samme høje kvalitet, uanset hvor man bor?