Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Debatten om DR minder om en lille blodrus uden nuancer

Idéen DR er alt for god og vigtig for Danmark til, at et smalt politisk flertal smadrer det hele.

Anders Agger er rundt i Danmark for at lave tv eller holde foredrag i byer og på landet. Der synes han, at det er slående, hvor stor opbakningen er til et stærkt og mangfoldigt DR, der skal rumme det hele. Foto: Benjamin Nørskov

At være ansat på DR er – for tiden – som at opleve ens forældre blive bagtalt. Det gør ondt. Uanset hvor præcise pointerne kan være. Jeg har været der i mange år – i den der statsradiofoni. Og har såmænd fuld forståelse for indvendinger mod flyvende heste, fratrædelsesgodtgørelser – og en del andre af de andre møgsager, der har ramt DR.

Når så det er sagt, så har jeg også med tiltagende undren fulgt de efterhånden mange måneders kampagne mod DR.

I starten kunne man tænke: Det er nok i afdelingen for røg, retorik og teatertorden for et medieforlig. Altså ikke, om DR skal reduceres – for det har vist været et vilkår fra starten. Og selvfølgelig kan man skære. Der er såmænd både ret og rimelighed i at diskutere DR’s størrelse og medielicensen, der er socialt skæv.

Men når man ser de sparekataloger, der indtil videre har ramt offentligheden, bliver man ærlig talt lidt januartræt. Debatten nærmer sig det historisk historieløse og minder mere om en lille blodrus uden nuancer.

Fordi den sjældent forholder sig til den virkelighed, Danmark står midt i og over for. Den virkelighed, der tilskriver, at Facebook, Google, Netflix, HBO – og alle deres mediefætre – kommer stormende ind på børneværelserne, og helst uden at betale en krone i skat.

Lige nu virker det som en åben, politisk konkurrence om at trimme DR, skære til og gøre den rentabel: alt andet end det en public service-station som DR er født til. Den skal favne, nuancere og inkludere. Også midt i stormen. Eller netop – midt i stormen.

Og nej – jeg hænger ikke ud med onkel Svend og hans håndgangne, røde lejesvende. De døde for mange år siden. Nu hænger jeg mere ud med frygten for, at armslængdeprincippet til DR er ophævet. At politikerne ikke bare lægger kridtstregerne mere, men også anmelder form og indhold. ”Julekalendergate” har sat sig i murværket i DR. Det er ubehageligt.

Når man ser de sparekataloger, der indtil videre har ramt offentligheden, bliver man ærlig talt lidt januartræt. Debatten nærmer sig det historisk historieløse og minder mere om en lille blodrus uden nuancer.

Jeg er lønmodtager i DR, lever i produktionsleddet – og har det med at komme uden for døren. Faktisk hvirvler jeg rundt i alle afkroge af Danmark for at lave farvefjernsyn eller holde foredrag i byer og på landet. I brede forsamlinger og i lukkede rum. Og der synes jeg, at det er slående, hvor stor opbakningen er til et stærkt og mangfoldigt DR, der skal rumme det hele.

Ja, ja: Der er indvendinger – på den særlige Barnaby-skala. Men overordnet er der overordentlig omsorg for, at DR netop i den her periode skal stå fast – og bekymring for, hvem der ellers skal opdrage de næste mediegenerationer. Og bekymringen derude i virkeligheden bliver ikke mindre, når der rasles, som der gør på Christiansborg.

Jeg er – pudsigt nok – enig. For vi står altså over for, at der er politisk vilje til at skære arme, ben og noget af torsoen af DR, som var det en scene fra ”Monty Python og de skøre riddere”. Men fortæl gerne samtidig, politikere – hvad er det så, at DR ikke skal producere? Hvor mange radioaviser, dokumentarprogrammer, dramaserier, børneprogrammer og Ultra Nyt skal væk?

Lukker ”Mads og Monopolet”? Næppe. Men hvad med ”Hammerslag”? ”Bonderøven”? ”Den store bagedyst”? ”Gift ved første blik”? Og skal regionerne også spare? Bliver der stillet krav om at bevare orkestrene? Vi savner svar og synes ærlig talt, at politikerne skylder at fortælle danskerne, hvad de så vil gøre for at bevare dansk indhold.

Danflix er åbenbart et bud – alene navnet lyder som en cement, der aldrig vil tørre. Og når man hører om konstruktionen bag Danflix, kan man kun sige: Held og lykke med den. Det skal nok få Netflix til at trække sig fra det danske marked. For nej, det er ikke gjort med at reducere antallet af udenlandske fiktionsserier. De er en ubetydelig dråbe i det her hav. Og nej, det kan ikke løses med effektiviseringer.

Da jeg blev ansat i sin tid – ja, da var der sikkert meget at hente, ligesom i resten af samfundet. Alene derfor var TV 2 en dygtig og nødvendig spejling til DR dengang. Men DR er i dag en virksomhed, hvor McKinsey og de andre konsulentdrenge allerede har været rundt på etagerne med den store Nilfisk.

Sandheden og realiteten er, at medarbejdere går ned med stress. Og selv om de private producenter påstår, at de kan gøre det meget bedre, hvis bare de får chancen – så nej, det er heller ikke rigtigt.

De kan gøre det lige så godt, nogle gange bedre og billigere, andre gange dårligere og dyrere. Der er ingen mirakelkure, det koster at lave kvalitetsjournalistik. Og lige her er det, at man kan blive rigtig træt i hovedet, når politikere, medieanalytikere, kolleger og bladhuschefer spår i kyllingeindvolde og kaffegrums på stribe på DR’s vegne:

Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen, fastslog endda i juledagene i en ren baghånd, at 10 procents besparelser ikke bør koste danskproduceret indhold – det er bare udtryk for dårlig ledelse. Tja, man kan mene mangt og meget om DR – og det gør Tom Jensen så løbende og hele tiden. Han står dog selv i lidt af et dilemma, ironisk nok:

Berlingske er en rigtig fin og god avis. Der er bare for få, der gider betale for kvalitetsjournalistik. I stedet råber han frustreret ind i DR-skoven – som om alle hans manglende abonnenter og annoncekroner bor derinde.

Når alt kommer til alt, skal politikerne op mod det kommende medieforlig finde ud af, om de tør holde fast i et DR, som det er tænkt: en institution på kanten af højere oplysning. Jeg er med på, at den slags formuleringer skaber skum i mundvigene i det lyseblå Danmark. Men det kan såmænd blive endnu mere ukonkret og hennafarvet.

I en tid, hvor uniformeringen bliver mere og mere udtalt i medierne – ja, da skal DR producere de programmer, som danskerne ikke anede, at de gerne ville have. Ikke bare i en nedskaleret udgave af en undskyldning for en public service-station:

Nej, vi skal producere både buldrende bredt. Og smallere end smalt – og midtimellem. På alle kanaler og på nettet. Med den særlige tone, som et uafhængigt og trygt medie kan gøre. Og som DR – i al beskedenhed – gør gang på gang.

Udførelsen? Den kan vi altid diskutere. For DR er fællesgods og har brug for både tæv og irettesættelser – ellers har vi det med at komme til at bygge et koncerthus eller bygge en ø til et melodigrandprix.

Men idéen DR: Den er alt for god og vigtig for Danmark til, at et smalt politisk flertal smadrer det hele. Og det uanset farvekombinationen.

Vi benytter os af et smukt – og indimellem besværligt – grundlovsbegreb, når vi trækker motorveje til Svendborg eller Hirtshals – og eksproprierer jord og huse. At det er af hensyn til almenvellet, det brede fællesskab på bekostning af private interesser.

Lad DR være den firsporede mediemotorvej – også efter 2019. Til fordel for noget så mærkeligt som almenvellet og Danmark.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
DR
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Kuppet mod Europa. Kuppet mod det fælles

Elsebeth Gerner Nielsen
Vi har brug for helt nye systemer, hvis Europa og nationalstaterne skal forsvares mod det værste i den globale udvikling.
Annonce
Viden
Professor advarer: "Big Data" kan føre til forkerte behandlinger
Mere sundhedsdata har et kæmpe potentiale for behandlinger. Men udviklingen kan paradoksalt nok øge mængden af fejldiagnosticeringer, advarer statistiker. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her