Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Parterapeut efter filmen "En frygtelig kvinde": Det er vigtigt at kende "parforholdets færdselsregler"

Det største problem er, hvis vi tror, at vores partner tænker lige som os.

Rasmus giver i filmen ”En frygtelig kvinde” efter for Marie, fordi han (fejlagtigt) tror, at det er dét, hun vil have. Foto: Nordisk Film

Et gammelt mundheld siger:

Når manden og kvinden danner par, håber manden på, at hans kvinde aldrig vil forandre sig.

Men det gør hun!

Og kvinden håber på, at manden vil forbedre sig.

Men det gør han ikke!

Filmen ”En frygtelig kvinde” viser på sin humoristiske måde den enormt store forskel mellem mænd og kvinder, eller rettere det maskuline/rationelle og det feminine/emotionelle/følelsesmæssige. Det er genetisk og rækker adskillige tusind år tilbage. Af gode grunde kan dette ikke ændres i løbet af få årtier, blot fordi vi har udviklet vores tænkning og sociale adfærd radikalt og hurtigt.

Jeg har stor sympati og forståelse for både Marie & Rasmus i filmen. De gør hver især deres bedste, og hvad de selv tror på, men det går galt for dem af nogle indlysende årsager.

Vores største problem i samfundet er, at vi tror, at den anden er lige som os. Vi forstår ikke hinanden eller forskellene mellem os. Mangel på forståelse skaber de fleste – eller måske alle – problemerne.

”Hvis du tror, at du har ret, tager du fuldkommen fejl!”

Kvinden i filmen, Marie, har været vant til parforhold med dominerende mænd, men falder denne gang for den bløde type, Rasmus. Rasmus bliver fascineret af Maries skønhed og feminine selvsikkerhed.

Men inden de flytter sammen, får de ikke forventningsafstemt med hinanden. De baserer deres parforhold udelukkende på mere eller mindre skjulte følelser og længsler. Forelskelsen forblænder dem. Hverken Marie eller Rasmus har i forvejen sat sig ind i dét, man kunne kalde ”parforholdets færdselsregler”, og de har med stor sandsynlighed ikke i deres barndom og opvækst set eller lært, hvad der skal til, for at skabe og vedligeholde et godt parforhold.

Filmen lægger ikke skjul på, at den ses gennem mandens subjektive briller. Han synes, at det er svært at leve sammen med en kvinde. Han bliver forvirret og usikker, når virkeligheden banker på. Men samtidig skinner det også ret klart igennem, hvordan kvinden må have det, og hvilke udfordringer hun står med i parforholdet.

De ”kører” hver især efter deres egne ”færdselsregler”, hvilket er noget, de blandt andet har lært i deres barndomshjem af de voksne rollemodeller, men desværre er den læring ikke hensigtsmæssig eller tilstrækkeligt i forhold til at få et parforhold til at fungere (godt).

Mange ting kan gå galt. Oftest er det fordi vi giver andre, hvad vi selv ønsker at få. Vi tror fejlagtigt, at vores virkelighed også er andres virkelighed, og vi bliver frustrerede over, at det føles, som om at alle andre er uvidende og ufølsomme. Vi føler os ikke forstået!

En vigtig færdselsregel i parforholdet er, at manden (eller rettere: Det MASKULINE i os alle sammen) grundlæggende bare vil have en glad partner. Happy wife, happy life. Hvis hans kvinde er glad, behøver han ikke at betragte hende som et problem, der skal løses, og kan derfor koncentrere sig om andre ting. Manden kan nemlig kun gøre én ting ad gangen. Når hans kvinde er glad og tilfreds, tror han samtidig i sin naivitet, at det er HAM, der har gjort hende glad, og derfor føler han sig maskulin og stærk.

Rasmus giver han efter for Marie, fordi han (fejlagtigt) tror, at det er dét, hun vil have. Manden skal have modet til at turde tage konfrontationen og håndtere sin kvinde. Han har i filmen fra starten af valgt at blive kæreste med en kvinde, der fylder meget og er meget selvsikker. Det er i sig selv en udfordring, men hvis man investerer sine ressourcer rigtigt, kan belønningen blive astronomisk.

Lad os se situationen fra kvinden side (eller rettere: Det FEMININE i os alle sammen):

Kvinden vil grundlæggende feteres og begæres af sin mand. Hun ønsker at være det vigtigste i hans liv, hvilket ligger dybt i en kvindes gener. I urtiden var kvinden den fysisk svage, og hun havde endvidere afkommet at tage sig af. Derfor var hun dybt afhængig af mandens beskyttelse, og at han ikke blev slået ihjel af vilde dyr eller stak af med en frille.

Dybt nede i kvindens underbevidsthed er der også et stort behov for, at manden er i stand til at rumme hende og hendes forskellige følelser. Det vil sige at manden kan stå som en klippe, når hun udtrykker sine (frustrerede) følelser, og ikke enten løber sin vej, eller går til modangreb, eller prøver at forklare alting rationelt.

Endvidere vil ur-instinktet i kvinden (Husk nu: det feminine i både manden og kvinden) hellere høre dårligt nyt, end intet nyt. Hun foretrækker, at han siger sin (ubehagelige) mening, fremfor at han ikke siger noget. Hvis der bare er tavshed, kan kvindens fantasi forestille sig de frygteligste ting.

Kvinden er fascineret af mandens eventyr. Da Rasmus til sidst i filmen går i gang med planlægningen, falder hun for ham – igen. Det er fra hendes side helt sikkert ikke planlagt rationelt, og derfor er det også lidt misvisende, at filminstruktøren får Marie til at kigge indforstået ind i kameraet, altså direkte på os biografgængere, da Rasmus giver efter, og ”tager Marie tilbage”. Hun er kvinde, og følger bare sine følelser og indskydelser, som enhver normalt fungerende følelses-kvinde vil gøre. Ur-kvinden ønsker sig en selvsikker, ubekymret, spændende, udfordrende, maskulin mand, der også er velhavende, flot, magtfuld, indflydelsesrig, eksklusiv – og fyldt med mystik og eventyr.

Endnu en ”færdselsregel” er, at det i parforholdet handler om at give den anden dét, som den anden gerne vil have og som dermed føles værdifuldt. Når begge parter i parforholdet gør dét, oplever de begge kærligheden. Imidlertid er det mest almindelige, at vi hver især giver andre det, vi selv helst vil have, og derfor får ingen det, de ønsker sig.

Skal man(den) frygte kvinden? Er hun frygtelig? Midt i filmen spørger Marie Rasmus direkte om det. Og der er ingen tvivl om, at Rasmus er bange. Derfor fortæller hun ham på museet, at han virker usikker. Blandt andet dette er enormt ydmygende for manden, men kvinden er ikke klar over, hvor skadelige hendes spidse kommentarer er.

Når kvinden er frustreret over et eller andet, bliver alting i hendes følelsesmæssige logik negativt, uanset hvordan det føltes før. Det forstår manden ikke, for han har en meget mere rationel tilgang til tingene og tager det sagte for pålydende. Når kvinden fortæller ham, at han ikke er god til at elske eller spille guitar, sårer det ham dybt. Han er ikke klar over, at hun taler ud fra sine flygtige følelser. Disse kan på ét sekund ændre sig radikalt, og et øjeblik senere være helt anderledes.

Kvinden kan nemt komme til at sige modbydelige ting til manden. Men hun er i sine følelsers vold, hvilket manden ikke kan forstå, og tolker dem som rationel ”sandhed”. I filmen er hun giftig, og samtidig ser vi tilbageklip, som egentlig er mandens tanker i det øjeblik. Hun var glad for hans sex, men mens hun er sur, fortæller hun ham, at han er en dårlig elsker. Hun var fascineret af stemningen, da han spillede guitar, men fortæller ham, at han spiller elendigt.

Den gryende foragt mellem Marie og Rasmus er den rene gift for parforhold.

Lige som i enhver anden konflikt er det ikke særligt konstruktivt eller løsningsorienteret at skyde løs på hinanden. I stedet for vil det være en god idé at forsøge at forstå hinanden – ikke for at være enige, men udelukkende for forståelse, der kan danne grundlag for tillid, tryghed og respekt for hinanden i parforholdet. Dén forståelse kommer ikke af sig selv, men skal etableres ved hjælp af konkrete værktøjer og strategier, der skal bevidstgøres, indøves og gøres til gode vaner.

Det kræver, at begge parter har viljen og motivationen til en positiv forandring. Evnerne og adfærden kan læres efterfølgende, så dårlige vaner bliver afløst af gode vaner.

Der er adskillige andre parforholds-færdselsregler, som er nyttige at kende og følge, for at være sikker på at parforholdet er godt, og udvikler sig i den retning, man ønsker.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Må en sygeplejerske bære nazikasket på arbejde?

Lars Boje Mathiesen
Islam er en grusom totalitær ideolog, hvis symboler ikke hører hjemme i offentlige danske institutioner.

Blog: Popkulturen har kidnappet dansk radio

Mikael Jalving
Der er knap nok nogen offentlighed tilbage for musik, der ikke er pop, og det piner mig mere end udsigten til, at Danmark snart får en rød regering.
Annonce
Fritidshusets historie: Det handler om det gode liv
Fritidsboligens danmarkshistorie er centrum for en ny udstilling – fra kuranstalter og badesteder i Søhøjlandet til kolonihavebevægelsen i de større byer. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her