Ærgerligt

Ikke at jeg havde de store forventninger til det årlige besøg hos folkekirken, som jeg ikke længere tilhører.

Vanen tro blev der talt meget om juleforberedelser, julehygge, flæskesteg med rødkål og alt det andet vrøvl, som fik en til at føle, at man befandt sig i en børnehave og ikke i en kirke.

Lidt halvhjertet politik, som præsten åbenbart følte sig kaldet til, og den sædvanlige sukkersøde historie om, at alle byens hoteller var fuldt booket på grund af valget, så det stakkels, kære Jesus-barn måtte lade sig føde i en krybbe... ja, det var ikke lige det, jeg var kommet for at høre.

Så var det jeg tænkte: hvor ærgerligt.

Her får alle landets præster hvert år foræret en enestående chance for at få folk i tale. Alle dem, der normalt ikke kommer i kirke, kommer alligevel denne ene dag.

Jeg er sikker på, at i titusindvis af dem ville blive vildt begejstret og sultne efter mere, hvis præsterne fortalte dem, hvem Jesus egentlig er, hvorfor han overhovedet kom til jorden, hvad hans mission var.

Hvad han lavede i dødsriget. Hvad der var og er Guds plan. Hvis præsterne fortalte om frelsens betydning og om Guds rige.