Kronik: Tugt og utugt i Mellemkrigstiden

Det er en fascinerende og modsætningsfyldt periode i Danmark mellem de to verdenskrige. Festivalen Golden Days i København sætter i denne tid fokus på 1920'erne og 1930'erne med et hav af arrangementer af meget forskellig art. Der bliver knald på, når festivalen 5. - 21. september sætter fokus på perioden, hvis arkitektur, billedkunst og design i dag er mere moderne end nogensinde før.

De to årtier er rasende interessante af mange forskellige årsager. En af dem er netop den åbenhed og spørgelyst, som eksisterede i perioden. Det er en god anledning til at understrege at kropslighed, frisind og seksuel nysgerrighed ikke er en moderne opfindelse.

Lad os i det følgende se på nogle eksempler.

Noget af det ”nymodens pjat”, der dukker op fra Amerika i Mellemkrigstiden, er skønhedskonkurrencerne. Den første danske konkurrence afholdes sommeren 1926. En løber rulles ud over det varme sand på Marienlyst Strand ved Helsingør, og unge piger fra hele landet promenerer med sky blikke og nummereret badedragt foran hundredvis af hatteklædte herrer og damer. De ”kæmper” om 1.000 kr. i det pureste guld. Revydronningen Liva Weel er blandt dommerne. Dronningen bliver en frøken Edith Jørgensen, ”Frøken Århus”, der til dagligt er danserinde ved Pantomineteatret i Tivoli. Frøkenen græder af lykke, og udtaler bagefter at den dejligste oplevelse for hende dog er, da hun kan fortælle nyheden til sin moder hjemme i Århus.

Aase Clausen bliver endda Miss Europa 1932. Mellemkrigstidens begejstring for skønhedskonkurrencer ligger i naturlig forlængelse af den ugenerte dyrkelse af Hollywood, af legemet, sundheden og idrætten. Man kan nok heller ikke nægte at de rummer en tidlig hyldest til det ikke-degenererede, det nordiske, det ariske.


Før Mellemkrigstiden var der lagt låg på seksualiteten, fordi - hørte jeg under et foredrag på Krogerup for nylig - det hæmmede effektiviteten. I 1930'erne bliver man igen fascineret af denne effektivitet. Man drømmer om det mekaniske menneske. Robotten opstår.

I Leni Riefenstahls film “Trumph des Willens” fra 1935 ser man folkemængder så store, at menneskekroppene og soldaterne nærmest smelter helt sammen. De løfter i flok.

Man er nysgerrig overfor kroppen. Den kan meget mere end man skulle tro. Man eksperimenterer nysgerrigt med de gammelkendte klare definitioner: Menneske/maskine. Mand/kvinde…

Ved en operation på Institut für Sexualwissenschaft i Berlin i marts 1930 og to på Staatliche Frauenklinik i Dresden måneden efter, undergår den danske kunstmaler Einar Wegener en smertefuld forandring til Lili Elbe.

Resultatet af verdens første kønsskifteoperation er så vellykket at den læge, der har taget Einar Wegeners blodprøver inden operationen, få uger senere slet ikke kan genkende ”fru Wegener”, der skal have taget blodprøver efter operationen. Lægen afslutter konsultationen med at bede hende hilse sin mand.

Det efterfølgende gensyn med fædrelandet er ikke en stor succes. Det sværmer med pikante rygter i København, og Lili holder sig paranoid mest i sin kvistlejlighed i Valby. Hun føler, at hun alene bliver betragtet som et fænomen. Hurtigt bliver det tydeligt at det er en helt ny personlighed, der er spiret frem. Hun rører aldrig siden en pensel og er - efter eget udsagn - »tankeløs, pjanket, pyntesyg og fornøjelsessyg, ja, jeg kan godt sige barnlig.«

Lili får et ægteskabstilbud fra en mandlig parisisk ven, der vil have hende til at flytte med sig til Tyrkiet. Hun siger ja, men vil første foretage en sidste rejse til Dresden for at få indopereret en livmoder, så hun kan føde ham et barn. Lili Elbe dør efter operationen, den 13. september 1931, på Frauenklinik i Dresden. Einar Wegener, fastholder hun til det sidste, er allerede død april året inden.

Et udtryk for at sex var interessant i 1930'erne er også den store medvind og opmærksomhed, som Sigmund Freuds skriverier lige pludselig fik i Danmark. Nok var de - som Palle Lauring bl.a. skriver i sine erindringer om 1930'erne - lovligt entydige og fokuserede på seksualitet på en banal og symboltung måde. Alle stokke, flagstænger, slanger, blyanter etc. blev til falloser og alle åbninger, døre, grotter etc. til det modsatte. Men at der har været en nysgerrighed, og at man pludselig begyndte at beskæftige sig med seksualitet - her primært andres seksualitet - er kendetegnende for det årti.

Nysgerrigheden kommer også til udtryk i ”solsporten”. Det kalder man i 1930'erne fysiske øvelser uden tøj på. Solsport dyrkes på de nyåbnede lejrpladser for naturister. I 1930 åbner den første af slagsen nær Ravnsø ved Ry, der de første år stort set kun består af en tipi og adgang til en sø. I 1930'erne bliver det trendy at opfatte den nøgne krop som en naturlig del af sig selv og ønske balance mellem krop og sind.

I den kulturradikale Mellemkrigstid taler Poul Henningsen om »pornografiens pædagogiske værdi« og om at det er samfundet, der har gjort »det nøgne menneske til en sjofel hemmelighed«, men så progressiv er samfundets generelle holdning dog næppe.

Der bliver afsagt 120 domfældelser vedrørende pornografi og utugt. Politi og domstole er ude med riven efter utugtige magasiner, genstande, billeder og film, og de er særligt aktive op gennem 1930'erne. På eget initiativ eller efter anmeldelse rykker politiet ud og beslaglægger salonkort fra Paris, fotos fra Berlin og et par af Mary Willumsens smukke badebilleder. Politiet optegner nøje, at der er fundet for eksempel »6 stk. Billeder af en nøgen Kvinde uden synlige Skamhaar og 6 stk. -do- af en nøgen Kvinde med til dels synlige Skamhaar.« eller »Billeder af tildels nøgen Kvinde med paaklædt Mand, uden nogen synlige Kønsdele og ikke i Samlejestilling.«

1920'erne er højdepunktet for antallet af udgivne seksualoplysende skrifter, som politiet stort set lader være i fred. Alligevel kan Københavns politi i 1924 konkludere, at »Handel med utugtige Bøger og Billeder er ikke omfattende her i Staden.« Folk må sådan set godt læse pikant litteratur med tarvelige illustrationer, tale om sex og lave frække billeder. Det er offentliggørelsen af dem, der er ulovlig, og som politiet med tiden slår hårdt ned på.

Pornofilm er endnu meget sjældne i Danmark. Nogle chauffører bliver dog i 1927 dømt for at have vist en 30-minutters film og solgt bajere i deres gamle moders lejlighed i København. Maskinskrevne hæfter repræsenterer de første spæde forsøg på produktion af dansk porno. Tidligere er de indført fra Frankrig og England.

Det er ikke tit at der bliver grebet ind overfor utugtige genstande. I 1937 indberettes det dog til politiet, at en mand har solgt kondomer med et portræt af Stauning på spidsen!



Fokus på tugt og utugt i perioden er vigtigt fordi vi ikke bør genfortælle en ”renset” historie. Det er vigtigt at have alle farverne med på paletten. Når vi tænker på ”gamle dage”, får vi billeder frem på nethinden af vores oldemødre i sorte kjoler uden halsudskæring eller krop. Men sådan var det ikke, sådan var det i hvert fald slet ikke kun.

Billedet på kvinden og moren er nok stadig temmelig stramt i 1920'erne og 1930'erne, men de første glimt af en kvindefrigørelse anes. Almindelige piger kan stille op i skønhedskonkurrencer uden at blive betragtet som billige eller letlevende, og Danmark får som sagt verdens første kvindelige minister (”endelig et mandfolk!”). Aborten og præventionen - med eller uden et billede af Stauning på spidsen - gør at sex ikke kun bliver for at reproducere sig selv. Sex bliver i højere grad ”hvermandseje”.

Vi skylder dem, der kæmpede denne kamp vores respekt.

Frisindets kurve stiger ikke bare af sig selv. Hvis den da overhovedet stiger. Det er vores forpligtelse at være åbne og nysgerrige og sørge for, at vi ikke sander til i fordømmelse og puritanisme. Frisindet kommer ikke af sig selv.

Vi har en tendens til at opfatte os som enormt frisindede oven på den såkaldte seksuelle revolution i 1960'erne og 1970'erne. Vi har en tendens til at tro at her, nu, i dag er vi mere frigjorte og åbne end nogensinde før. Men det passer ikke. I forskellige perioder af historien har folk omtalt og udøvet deres seksualitet på mindst ligeså frie måder som vi gør i dag.

Dét er også værd at have med, når man skal se på en periode, såsom Mellemkrigstiden, som vi markerer med den store Golden Days-festival i disse dage.