Når kærlighed dræber

JEG ER IKKE bange for at dø. Og hvis jeg bliver syg, hjælpeløs og helt afhængig af andre i min sidste tid, ønsker jeg både mulighed for at kunne bede om en overdosis morfin og dø - og mulighed for at klamre mig til livet med det yderste af neglene.

Hvis sagen var så enkel og kun drejede sig om mig, ville jeg gå ind for aktiv dødshjælp. Men sagen er ikke enkel. Jeg har siddet ved mange dødslejer. Hos syge, der ikke kan give udtryk for deres ønsker, angste og rådvilde pårørende, som af og til i desperation vil have det overstået hurtigst muligt samt læger og sygeplejersker, der kan være dybt betænkelige ved at tage ansvar for dødshjælp.

Jeg har indenfor de seneste år begravet min kone, mor, far og svoger og mindes især tiden, da min kone døde som 53-årig. Jeg husker meget lang tids usikkerhed og magtesløshed overfor sygdom og smerter hos det menneske, jeg elskede. Hendes angstfyldte øjne, der beder om min hjælp og min kærlighed, der vil beskytte og er parat til at gøre næsten alt for at skåne hende for lidelser. Næsten alt. Ikke aktiv dødshjælp.

Kærlighedens krav

For min kærlighed til hende krævede med større styrke, at jeg var hos hende i live, hånd i hånd med øjenkontakt, indtil døden kom naturligt og næsten umærkeligt, et dybt suk og hendes ansigt blev fredfyldt med et lille smil.

Når jeg i dag - fem år efter - ser tilbage på den tid, vil jeg for enhver pris tro på, at jeg gjorde det rigtige.

Livet og kærligheden rummer også smerte og magtesløshed, som vi skal leve med, og mine følelser overfor min kone gav ikke mig ret til at optræde som herre over liv og død.

Jeg besøgte som præst og TV-reporter Saint Christophers Hospice i London. Overlægen, dr. Tom West sagde: »Hvis en af mine kræftpatienter får lungebetændelse, bedømmer jeg patientens situation som helhed - og hvis patienten i realiteten er ved at dø af kræft, behandler jeg ikke med antibiotika. Jeg giver patienten lov til at dø af den lungebetændelse, som vi her i England kender som gamle menneskers ven.«

Dødshjælp. Ja, men også livshjælp. For patienten, der var meget gammel, fik optimal omsorg og pleje og døde fredeligt.

Herhjemme foregår der bl. a. dødshjælp på vore sygehuse.

Otte anonyme sygeplejersker fortalte om det i "Tidsskrift for Sygeplejersker". Om hvordan de også havde været vidner til eller deltaget i aktiv dødshjælp. En havde f.eks. oplevet, at man uden at notere det gav mere og mere morfin til en hjerneskadet, der ikke havde smerter - bl.a. efter pres fra familien.

Sygeplejerskerne brugte ord som aflivning, drab og mord om deres oplevelser, skriver bladets sygeplejefaglige medarbejder, Anne Vesterdal.

Min erfaring er, at dødshjælp sætter dybe, varige spor i det menneske, der træffer beslutningen - både når det sker passivt ved at undlade at gøre noget og aktivt ved at foretage en handling. Både når det sker i kærlighed, og når der er andre motiver.

Konklusion: Vi har en lov om passiv dødshjælp, som fungerer. Aktiv dødshjælp opfattes som drab, og hvis vi legaliserer det ved lov med fællesansvar, skamrides kærligheden, og respekten for livet mindskes officielt.

Kærlighed er ikke skabt til drab, men paradokset er, at kærlighed også kan dræbe.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.