Sådan vælger du den rigtige lampe

Belysning inden døre handler om mere end valg af lamper.

Det handler også om, hvordan vi placerer lyset, og hvilke lyskilder eller pærer vi vælger. Hvis man bruger lys bevidst, kan det give en bedre udnyttelse af rummet og forbedre indeklimaet.

I Norden og specielt i Danmark er der tradition for at lave god interiørbelysning og designe gode lamper. Men det kan være svært at vælge hvilken lampe, der passer til lige dit formål i din bolig. Hvilket design, hvilken type lampe og hvilken lyskilde skal man vælge? Der findes i dag så mange lamper, at det er nemt at føle sig uoplyst og på herrens mark.

Hanne Purup, der er indehaver af Lystorvet i Lundingsgade i Aarhus, deler ofte boligens rum op som en lagkage: en bund, creme i midten og så toppen af lagkagen i loftet.

»Tit, når jeg kommer ud til en kunde, er der lyst op i bunden og i det midterste segment. Men det øverste mangler. Ikke fordi loftet skal lyses op med spots, men et diffust lys øverst vil give noget til rummet, så det virker større og mere hyggeligt,« fortæller Hanne Purup.

Hun oplever, at de fleste også glemmer at lyse hjørnerne op.

»Men det er noget af det allervigtigste. Hvis du har lys i hjørnerne, har du også lys med ind midt i rummet. Mange begynder med at hænge en lampe i midten i loftet og så tage udgangspunkt i den. Men man skal hele vejen rundt -og huske det diffuse lys i hjørnerne, og her snakker jeg altså ikke om læselys«. En af de fejl, mange gør, er, at de forelsker sig i en bestemt lampe, selv om den ikke dækker deres behov. Det er ganske enkelt ikke den rigtige lampe til lige den bestemte funktion.

»Hvis folk for eksempel køber en elevationsseng, så glemmer de, at de skal have en lampe på arm, som kan trækkes med ud, når sengen kører op, ellers får man ikke lyset det rigtige sted. Og hvis man sidder og læser meget i sin seng, er det vigtigt, at en sengelampe ikke er en halogen-pære, der varmer vildt meget. Her ville en LED-pære på 5 watt betyde, at man aldrig ville blive generet af varmen,« siger Hanne Purup.

Tendenser

I Lystorvet, der tidligere hed Lysmesteren, fører Hanne Purup designlamper fra en lang række firmaer bl. a. Lampefeber, Lampe Gras, Artemide, Gubi, Light Years og Louis Poulsen.

Og hvert år tager hun til messe i udlandet, så hun har føling med tendenserne inden for belysning. Årets messe i Milano løftede sløret for, hvad vi vil se i 2016. Blandt andet mange lamper, hvor LED-lyskilden er bygget ind i lampen. Og design med gyldent metal som messing, evt. kombineret med sølvfarvet metal eller bruneret metal.

»I det hele taget var man ikke så farveforskrækket som tidligere, ud over de gyldne så vi også grønne og gule materialer.

Selv om det ikke var dominerende, anvender en del designere endnu lidt træ ind i deres ting, så man stadig byder naturen indenfor. Beton er også et materiale, som vi fortsat vil se. Vi så også mange lamper med kun det diffuse lys til rummet, men det giver også det mere bløde, fine lys, som mange ofte glemmer i deres indretning,« fortæller Hanne Purup, der tror, at kobber som materiale til lamper er på vej ud igen efter et år eller to.

Italiensk design

Italienerne er kendt for deres lampedesign, men lyset i de italienske lamper taler ikke altid til danskerne.

»Lyset i de italienske lamper er meget hvidt og forfærdeligt i danske øjne. Det er designet, de er dygtige til. Italienerne er vant til meget sol, så deres pærer ligger på 3.000-4.000 kelvin.

Herhjemme vil vi helst ligge på omkring 2.700 kelvin. Jo højere kelvin-tal, jo mere hvid er pæren,« siger Hanne Purup.

»Derfor er det en udfordring, hvis vi køber en italiensk lampe med indbygget LED-pære, fordi lampen giver mere hvidt lys, end vi danskere bryder os om. Nogle af LED-lamperne kan vi lysdæmpe, men ellers bliver vi nødt til at lade være med at købe dem, for LED-lyskilden er en del af lampen.« Hun pointerer, at der kan være design, bl. a. italiensk, som bliver for kunstnerisk til de danske hjem. Hvis altså man ikke vælger lampen som kunstværket frem for en maleri på væggen.

Trends fra møbeldesign og accessories afspejler sig i de nye lampedesigns, men kunsten er også at se, hvad der ligner en million uden at koste det, mener Hanne Purup.

»Nogle gange kan designet dominere så meget, at det forstyrrer funktonaliteten. Det er også en fejl, folk gør indimellem, når de vælger lamper, at de ser mere på design end behov.«.

LED

Lamper med indbygget LED-lyskilde kan i det hele taget være lidt af et minus, mener Hanne Purup. For hvis pæren går i stykker, kan man ikke bare skifte den.

»Godt nok lover producenterne, at lamper med indbygget LED kan holde i 15 år. Og hvis de går i stykker, sker det ofte inden for det første halve år - så bytter vi naturligvis.« Hun erkender, at vi ikke kommer uden om LED, f. eks. fører Ikea udelukkende LED-lyskilder fra 2016. Og LED-lamper og -lyskilder bliver hele tiden billigere.

»De fleste lavenergipærer bliver faset ud. Men helt udfase dem kan man ikke, fordi der er nogen lamper, som er smukkere med en halogenpære end en LED-pære. Så må man bare sige, at så ryger der lidt mere strøm der.« Hanne Purup forklarer, at problemet også er, at hvis man har lysdæmper på, kan man ikke bruge lavenergipærer, og mange LED-pærer kan ikke dæmpes med de lysdæmpere, der fås i dag.

»Så skal du ud og købe en lysdæmper, der er specifik til LED-belysning. Det koster lige 600 kroner og så en elektrikerregning oven i. Nogle gange spørger jeg kunden, hvor meget de bruger lampen. Ofte anbefaler jeg dem at køre videre med den gamle, for man kan jo købe en del strøm for de 700-800 kroner, det vil koste at udskifte lysdæmperen«. Hun mener bestemt, at vi skal bruge lavenergi-og LED-lyskilder, men ikke for enhver pris.

»Vi skal have den pære, der passer bedst til lampen,« slår hun fast.

Til PH's Kogle kan Hanne Purup anbefale både en lav energipære og en halogenpære i både 200 og 300 watt.

»Men dem, der køber en Kogle i mellemstørrelsen 60 cm til omkring 63.000 kr., de er altså ligeglade, om de skal bruge for 300 kr. ekstra strøm om året. Der findes dog også gode lavenergipærer til den type lamper.« Hanne Purup tager også ud i private hjem og laver lysindretning.

Det koster 690 kr. i timen, men som lampekunde hos Lystorvet er de gode råd med i prisen.

»Når jeg indretter med lys, lægger jeg vægt på at bruge de lamper, folk allerede har. Ofte kan en enkelt ny lampe og en omplacering af de eksisterende, evt. med en anden lyskilde i, gøre tricket, så det pludselig hænger sammen.«

Det vigtige lys

Lyset i sig selv er usynligt. Først når det rammer noget, f. eks. en væg, et gulv eller et møbel, kan man se det. Lyset giver bygninger og rum form, og den belysning, vi placerer i de forskellige rum, afgør, hvad vi kan bruge det til, og hvordan det opleves at være i rummet.

Det er ikke kun rummenes størrelse, proportioner og de ting, vi sætter ind i rummet, der skaber kvaliteten i boligen. Det er i mindst lige så høj grad lyset. Det forklarer arkitekt Thomas Dickson i sin nye bog " Rum til det gode liv", som indeholder et stort afsnit om lys i boligen.

Han trækker arkitekt Poul Henningsen frem som en pioner inden for belysning herhjemme.

I 1925 tegnede Poul Henningsen den første PH-lampe, og meget af hans teori og praksis er stadig meget anvendelig i dag.

Prøv at bruge de fire punkter i PH's lyssystem som en slags huskeliste over, hvad man skal kigge efter i sin bolig, når man vil skabe nyt lys, lyder anbefalingen fra Thomas Dickson.

De fire punkter er i kort form:
1. Lyset må ikke blænde. Det vil sige, at man skal passe på med brugen af uafskærmede lyskilder og placeringen af de forskellige lamper. Meget store kontraster mellem lys og skygge bør også undgås.
2. Et rum skal ikke have lige meget lys over det hele, så bliver det kedeligt og kønsløst. Lyset skal være kraftigst dér, hvor der er mest brug for det, eller hvor der ønskes en effekt, og andre steder kan det være betydeligt svagere.
3. Vær opmærksom på skyggerne i rummet. De skal ikke være for kraftige og mørke, men må gerne være lidt bløde og uldne i kanten. Undgå skyggeløst, diffust lys.
4. Se på farvegengivelsen. Hvis den ikke er god, så bruger man måske den forkerte lyskilde, men det kan også være lampeskærmen eller det reflekterende lys fra møbler, vægge og tekstiler, der giver en forkert farve.

www.dicksondesign.dk