Fortsæt til indhold
Bolig

Passion for patina

I kunstnerhjemmet i Københavns centrum har gamle linoleumsgulve fået lov til at patinere, og afrevent tapet og rå trævægge er levende kunstværker i indretningen. Det er råt, enkelt og æstetisk, men frem for alt: personligt.

Tekst og foto: Kurt Rodahl Hoppe

Midt i Københavns centrum, få meter fra Nyhavn, bor Vibeke og Claus Rohland. De er begge kreative mennesker – hun er tekstildesigner, og han er billedkunstner. Vibeke Rohland designer tekstiler til blandt andet firmaet Kvadrat, og hendes bløde kreationer er at finde på udvalgte steder i lejligheden. Claus Rohland arbejder med maleriet som omdrejningspunkt og cutup-teknik i collager, og lejligheden bærer også tydeligt præg af hans æstetiske øje.

Læser du med fra mobilen, kan du se flere billeder her

Parret har døtrene Arendse og Sedsel, og kun den yngste, Sedsel, bor stadig hjemme i den 180 kvm store lejlighed, hvor hunden Spike – familiens kæledægge – også bor.

Vibekes og Claus Rohlands store fælles arbejdsrum står med væggene uden tapet. Her er dekoreret med Vibeke Rohlands tekstiler og med Claus Rohlands billedkunst. Stolene er gamle Arne Jacobsen 7'er stole med og uden armlæn.

Rejseminder og humørskift

Både Vibeke og Claus Rohland har en “kulørt” fortid bag sig, hvilket blandt andet indebærer en række eksotiske rejser.

De små tyrkiske børnesko er fra Vibekes barndom. Japanske æsker og figurer er gaver fra Vibekes morbror der var sømand og sejlede i fjernøsten. På sort-hvid foto i baggrunde ligger Jack Kerouac og ryger i sin seng.
Vibeke samler på japanske børnekimonoer som dekorativt er ophængt i et hjørne af den lille stue. Vibekes morbror sendte de første kimonoer hjem fra hans rejser til Japan. Vasen på radiatoren er lavet af Addy Krøyer.

Vibeke Rohlands far var for eksempel en rigtig eventyrer, og da hun var 11 år, tog han hele familien og et par venner med i et lille fly til Kenya. Rejsen derned tog cirka 14 dage med stop i mange lande undervejs. Vibeke Rohlands far have fået telegraferet et kort over en mulig landingsplads i Ngororo Krateret i Kenya. Det viste sig dog at være midt i et vildtreservat, der var beboet af en masse vilde dyr, så familien måtte lette igen og finde en anden og mere sikker landingsplads.

Disse eventyrlige barndomsoplevelser og mange rejser med Claus Rohland sidenhen afspejles i parrets indretning af den store lejlighed, hvor de har boet i 23 år.

Fra den store stue er den adgang til en mindre hyggelig stue igennem gardiner designet af Vibeke. På væggen hænger blandt andet fotos fra Vibekes bardoms rejse til Afrika. Sofaen er betrukket med stoffet Scott som Vibeke har designet til Kvadrat. Den sorte stol er designet af Iilmari Tapiovaara.
Soveværelset der tidligere var døtrenes værelse er blevet tilføjet et blåt malet rektangel og sammen med det afrevne tapet bliver helheden et smukt billede. Over sengen hænger et billede som Claus har fundet i en container.

»Vi har og gemmer stadig på mange ting fra vores rejser. Eksempelvis ligger foran vores altandør en kornsæk hjembragt fra Egypten som måtte. Og de japanske træsandaler på væggen fra Vibekes morbror i Kyoto har hun gået med som barn,« siger Claus Rohland og fortæller videre: »Vort hjem antager forskelligt udseende, alt efter sæson og humør, og det bestemmer, hvilke ting vi hiver frem fra gemmerne. Vi har begge en iboende rastløshed, der gør at vi ikke identificerer hjemmet som et absolut sted, der er en identifikation, men som et rum, en rummelighed, hvor elementerne kan flyttes rundt, fjernes og erstattes med andre som fornyer følelser og tanker når man bevæger sig i det særlige rum – "Home is a Space, not a Place".«

Levende kunstværker

I entreen mødes gæster af et stort billedgalleri som er ophængt på væggen der er dekoreret af Claus. I hjørnet af rummet er der udført en graffiti af vennen PacMan aka Martin Christiansen. Grafittien var en gave til Vibeke på hendes 50 års fødselsdag.

Lejligheden var tidligere beboet af en linoleumsproducent, og han havde fået lagt mange forskellige typer linoleum på gulvene. Da Vibeke og Claus Rohland flyttede ind, malede de flere af gulvene over.

Årenes slid på de malede gulve er nu blevet en del af de levende kunstværker i boligen.

I stuen mod gården dominerer den store reol indretningen. Ældre rørinstallationer har fået lov til at stå som en skulptur i rummet. De tre vinduer er til at give lidt dagslys til badeværelset. Stolen er en Mademoiselle stol fra Artek. De tre puffer er Vibekes design. Den dekorative planche med blæksprutter er en tysk skole tavle som Sedsel har fundet.
Det store spisekøkken ud imod gaden er lejlighedens naturlige samlingspunkt. Stolene omkring spisebordet er ældre FDB stole, designet i 60‘erne med Vibekes puder på. Bordet er fra Hay. Køkkenet er opbygget af elementer fra Ikea med et Whirlpool komfur. En stabel Robin Day plastik stole, Polo Chair, står klar til når der er mange gæster. Pendlerne er fra Olivier Gustav. Over køkkenbordet er opsat gamle Luxo arkitektlamper.
Lejligheden ligger i en fin gammel ejendom bydelen Gammelholm. Her ligger Det Kongelige Teater og Kunstakademiet. Den lokale cafe i ejendommen besøges af mange kunstnere og skuespillere.

Ved istandsættelse af de forskellige rum, er der ofte dukket interessante materialer og farver op i processen. I modsætning til de fleste andre mennesker, så har Vibeke og Claus Rohland haft øje for, hvordan de rå vægge, gamle rør og afskallede tapeter har kunnet fungere med moderne møbler og deres egen kunst. Dette giver lejligheden en helt særlig atmosfære. Detaljerne og de forskellige små og store tableauer er finurlige, morsomme og tiltrækker opmærksomhed over alt i hjemmet. Om lejlighedens særlige visuelle udtryk forklarer Claus Rohland:

»Vi har boet her i snart 23 år, og det er meget længe. Så vi leger med udtrykket i vore omgivelser, som for eksempel ved at trække tapetet af væggene i kontoret. De står rå og hullede og fungerer som en stemningsfuld baggrund for vores arbejdssted. Og væggene i entreen er faktisk ét stort maleri,« siger han og fortsætter:

»For at undgå et statisk udtryk benytter vi os af kontrasterne mellem det rå, det elaborerede og det restaurerede.«