Oplev Kjærholm senior og junior sammen
Det danske møbelikon Poul Kjærholms møbler kan for første gang opleves i selskab med hans datter, Krestine Kjærholms, geometriske tekstiler.
Æblet falder ikke langt fra stammen er nok en fortærsket kliche, men den er ikke desto mindre ganske rammende, når det kommer til Poul og Krestine Kjærholm.
Poul Kjærholm var en af de danske guldalderdesignere, som med møbler som stolene PK9 og PK22 begejstrede han den danske og internationale designscene op gennem 1950’erne og 1960’erne. Hans datter, Krestine Kjærholm, er også designer, blot med et andet fokus i form af tektiler og tæpper.
Nu kan designinteresserede for første gang opleve de to familiemedlemmer sammen på udstillingen "Poul Kjærholm og Krestine Kjærholm og Japan". Den fokuserer på både far og datters stærke inspiration af japansk design og æstetik og foregår i det nye showroom og galleri A. Petersen i København. Den japaske inspiration er dog endnu mere eksplicit i Krestine Kjærholms tæpper i form af hendes minimalistiske og meget stramme udtryk.
Læser du med fra mobilen, kan du se flere billeder her
Også til salg
Udstillingen kan opleves i tre uger, og udover Poul Kjærholms klassiske værker, vil der ifølge arrangørerne også være flere af hans mere sjældne møbler. Har du den store pengepung med, kan du rent faktisk købe nogle af de udstillide vintage-møbler.
Udover selve udstillingen kan gæster også deltage i diverse foredrag, hvor man kan blive klogere på japansk design.
Blandt andet fortæller kunstformidler Miriam Gelfer-Jørgensen om sin bog ”Japanisme på dansk – kunst og design 1870-2010”, efterfulgt af Aya Okamura fra Ayanomimi, som fortæller om Krestine Kjærholms projekter i Japan og foreskellen mellem måden at arbejde med design på i henholdsvis Danmark og Japan.
Udstillingen kører i perioden 6.- 28. februar og har åbent onsdag til fredag fra 12-18 og i weekenden fra 10-16.
Se det fulde program og læs mere på: www.apetersen.dk