Et sommerhus på Omø midt i naturen
På Omø ligger Sildekassen – et sommerhus midt i den rå natur, hvor møbler og nips er skåret ned til et minimum. I stedet er naturen blevet mantra for indretning og livet i huset.
Det sorte sommerhus aftvang løftede øjenbryn og forundrede blikke, da det blev bygget. For hvem vælger at slå sig ned på en kartoffelmark – i et hus, som oven i købet ligner en sildekasse? Svaret er Dorthe Jørgensen, der i 2001 byggede huset sammen med en ven, som også tegnede det. Mens andre så en bar kartoffelmark, faldt hun for den rå natur – mosen, markerne og havet i horisonten.
»Vi byggede huset på en gammel kartoffelmark, som var gemt i et hjørne og tæt på vandet. Vi satte en skurvogn op på marken og byggede huset fra grunden. Materialerne slæbte vi selv derover, og der var delte meninger blandt de lokale. I dag er huset vokset til i naturen – der er kommet hække og træer, og det ligger ikke længere så bart, som da det blev bygget,« siger hun.
Sildekassen ligger på Omø i Storebælt, sydvest for Sjælland. Det er nogle af øens øvrige beboere, der har døbt huset for Sildekassen, fordi det er stort, sort og dufter kraftigt af tjære, når det i ny og næ bliver malet. Det tog et halvt år at bygge huset, som Dorthe Jørgensen og vennen selv fik fragtet materiale til med den lille færge. I dag opholder hun sig fra forår og til sensommer i huset med naturen som nabo.
»Den grundlæggende tanke bag huset var, at det lå på en naturgrund – ikke en sommerhusgrund. Huset skulle falde ind i omgivelserne, og samtidig ville vi også have naturen med indefra. Derfor blev det til de store vinduer, som vender ud til vand og mark. Der er ikke noget fjernsyn i huset, og det er bevidst. I stedet for sidder jeg og kigger ud over marken og vandet,« siger hun.
Den totale naturoplevelse
Både vand, vind og luft har været i spil i udformningen af huset. Med mindre end fem minutters gang til havet er vandet lige inden for rækkevidde, og de store glaspartier i stuen sørger for, at luften kan suse ind og lege med de store hvide gardiner. Og et 180-graders kig igennem huset gør det muligt at se by og vand samtidig.
Huset skulle falde ind i omgivelserne, og samtidig ville vi også have naturen med indefra.Dorthe Jørgensen
»Det bedste ved huset er, at man kan se solen, der går ned ved vandet og tager det sidste dagslys med sig, mens man på den anden side kan se mørket og byen igennem køkkenvinduerne. Det giver en totaloplevelse af naturen – at se mørket og dagslyset samtidig,« siger Dorthe Jørgensen.
Fra dagligdagen i København som sygeplejerske og bosat i en lejlighed er der milevid afstand mellem bylivet og ølivet for Dorthe Jørgensen. Derfor er sommerhuset på Omø ligesom mange andre sommerhuse et refugium fra hverdagen.
»Det særlige ved huset er, at jeg falder totalt til ro. Stress glider væk, og jeg får en anden fornemmelse for tid og sted. Det er naturen, der gør, at jeg falder ind i en anden stemning. Jeg bader i havet hver morgen, og det giver en følelse af lykke. Det er de helt enkle ting, der gør det – som at hænge vasketøjet op midt i naturen,« siger hun.
Rå natur møder rå indretning
Også indvendigt viser det sig, at Dorthe Jørgensen har en svaghed for naturen. I vindueskarmen i køkkenet, på reolen i stuen og på udvalgte pladser på husets udvendige side ligger der rå strandsten i forskellige farver og former. Samlet igennem ti år og brugt i indretningen som en måde at få naturen hele vejen ind i boligen. Den rå indretningsstil finder man flere steder i huset. Som stuegulvet i krydsfinér, der går igen i køkkenets vægge. Og udvendigt er huset foruden sorte træpaneler også beklædt i grov tagpap.
»Det vigtigste i huset var, at det ikke skulle ligne lejligheden derhjemme. Jeg ville ikke flytte fra et HTH-køkken i min lejlighed og ud i et nyt herude. For mig skal det adskille sig fra det sted, jeg opholder mig til dagligt. Sengen står også på noget gammelt træ, vi havde til overs, da vi byggede huset. Det passer fint til ideen om, at det ikke skal være så poleret og pænt her,« siger hun.
Stuens møbler består bl.a. af et bord, der kan foldes ud, når der kommer gæster, en væg med billeder fra børnebørnene og udvalgte ting, der har fået lov at træde indenfor, fordi de ikke stjæler opmærksomheden fra omgivelserne udenfor.
»Det handler om at samle indtrykkene. Det kan nemt blive en amagerhylde med en masse pynt, hvis man ikke passer på. Jeg har forsøgt at minimere, hvad jeg putter ind i huset. Forenkle og skabe lys. Det gør ikke noget, at der ikke er noget på alle flader. En hvid væg er ok,« slutter Dorthe Jørgensen.
Hvis du læser med fra mobilen, kan du se flere billeder her: