Han elsker det spontane

Som fem-årig spillede han klassisk klaver, da han blev 11 år var han i Tivoli-Garden, og som 15-årig kom han ved et tilfælde til at spille bas. Det blev han bidt af, og i en alder af bare 18 år flyttede han fra Nørrebro til USA, landet hvor den musik, han elskede, kom fra. Siden da har hver dag i Chris Minh Dokys liv været fyldt med musik.

Efter 22 år i New York er den nu verdensberømte musiker tilbage i Danmark sammen med sin kone og to børn. Han har dog stadig en lejlighed i New York på grund af sit arbejde.

Chris Minh Doky prøver at skrive ny musik hver dag.

Når han er i Danmark, har han en fast rutine. Ved halv ni-tiden går han ud ad døren i familiens villa på Amager og ind ad døren i underetagen på samme matrikel, som er hans arbejdsplads – hans kreative rum.

Frem til klokken halv tolv sidder han på sit kontor og skriver og mikser musik, herefter går han ind i musikrummet, som kun er adskilt fra kontoret af en glasrude. Her spiller han indtil klokken tre. Så skal der nemlig hentes børn.

Hilsen fra Bill Clinton

På kontoret er der en masse elektronik, en computer, en mikserpult og minder fra den produktive musikers karriere. På væggen hænger eksempelvis en platin- og en guldplade, det brev han fik, da han blev ridder af Dannebrog og et billede af ham og Bill Clinton.

»Jeg tænker ikke rigtig over det i hverdagen – men når jeg kigger på væggen, kan der godt dukke et smil og nogle minder op,« siger Chris Minh Doky og indskyder, at det eksempelvis var en ret speciel oplevelse at blive inviteret til at spille for Bill Clinton og hans gæster i Det Hvide Hus i 90’erne.

»Jeg havde ikke regnet med, at jeg skulle møde præsidenten, men efter vi havde spillet, kom han og hang ud med os.«

Selv om Chris Minh Doky vidste, at der blev taget billeder af alt, hvad præsidenten foretog sig, blev han overrasket, da det ringede på døren, og der var post fra Det Hvide Hus. Her fik han et billede – som i dag hænger på kontoret – af ham og Bill Clinton, hvorpå der stod: »Til minde om vores møde, Bill Clinton.«

»Det var ret flippet,« husker Chris Minh Doky.

Mit indre kreative rum

Selvom Chris Minh Doky som regel producerer musik i sit studie på Amager, er han på ingen måde afhængig af ydre omstændigheder for at være kreativ.

»Vi har alle sammen et kreativt rum inde i os selv – en sindstilstand. Jeg har lavet musik i så mange år, at jeg har lært at finde ind til mit indre kreative rum, når jeg har brug for det.«

Den evne er kommet, efter Chris Minh Doky er blevet en efterspurgt musiker og ofte befinder sig på farten eller har en presserende deadline.

»Da jeg var yngre, og endnu ikke havde så travlt med at lave musik og heller ikke havde familie, havde jeg ikke behov for at kontrollere, hvornår jeg gik ind i mit kreative rum. Der kunne jeg bare gå og vente på, at jeg tilfældigvis vadede ind i det.«

Indholdet vigtigere end flasken

Der er miljøer, som ikke fremmer kreativiteten, mener musikeren.

»Hvis jeg er i et miljø, hvor der er større fokus på processen end musikken, går jeg kold. Hvis flasken er vigtigere end indholdet, er der noget galt.«

Ifølge Chris Minh Doky er kreativitet lig med den ultimative måde at være til stede i nuet på. Det er at tænke sig om og ikke tage noget for givet.

»I jo højere grad du søger forudsigeligheden, jo mindre er du til stede i nuet, for så er du ikke åben over for, hvad der kan ske, kun forberedt til at levere det, du ved virker, men som ikke er et resultat af øjeblikket.«

Chris Minh Doky elsker uforudsigeligheden, og i sit studie på Amager forbereder han sig på at kunne reagere optimalt i øjeblikket.