Giv kalk – og få mere mos

Men ved at kalke med rund hånd kan man nemt give mosset bedre vilkår end græsset. Så man får mere mos, ikke mindre.

Et par læsere er utilfredse med, at jeg (igen) har skrevet, (Læs artiklen: I gang i haven på en anden måde i år) at mos skal bekæmpes med en rive, armkræfter og gødning til græsset. Når de nu alle andre steder kan læse, at mos skal bekæmpes med kalk. Og da det sidste er noget nemmere end det første, er der læsere, der betvivler mine motiver – de antyder, at jeg bevidst forsøger at gøre livet i haven surt for dem, endnu inden sæsonen er kommet i gang.

Intet kunne være mere forkert. Jeg forsøger tværtimod at gøre livet i haven så let som muligt for så mange som muligt, så de kan buge mest muligt tid på det, de fleste helst vil – dase på drømmesengen eller stege bøffer på grillen.

Men skal det være nemt at holde haven, skal vi først og fremmest undgå spildt arbejde. Og at strø kalk for at bekæmpe mos er i bedste fald spild af kalk, penge, tid og arbejde. I værste fald skader man græsset mere, end man hjælper det. Man skaffer sig mere mos og mere arbejde, ikke mindre.

Det hænger sådan sammen:

Når man giver haven kalk, hæver man reaktionstallet i jorden, man gør jorden mindre kemisk sur, mere basisk. De fleste haveplanter trives bedst, når reaktionstallet passer dem. Nogle – selleri, rabarber, løg, kål og mange flere – trives bedst ved et forholdsvist højt reaktionstal, andre – rododendron, azalea, lyng m.fl. – trives kun ved et lavt reaktionstal.

Her skal vi lande

Græs trives bedst ved et reaktionstal omkring middel, ca. 5,5 – 7 på pH-skalaen, der går fra 1 til 14 med 7 som middelværdi. Vi skal altså ramme et interval på ca. 1,5 enheder på pH-skalaen for at bringe græsset i topform.

Mos derimod er langt mindre kræsen, hvad angår reaktionstallet – det kan trives fra det laveste til det højeste, bl.a. fordi vi samler mange forskellige arter under begrebet mos. Og hvis der bliver lidt for basisk for den ene art, kommer bare en anden.

Hvis man giver sin have 50 kg. kalk pr. 100 kvadratmeter, svarende til et halvt kilo pr. kvadratmeter, vil man hæve reaktionstallet med ca. 1 enhed – hvis havejorden er god muldjord. Hvis det er en lettere, mere sandet jord, ”slår” kalken hårdere – reaktionstallet hæves mere end 1. På svær lerjord er det omvendt, reaktionstallet hæves mindre end 1 med den nævnte mængde kalk.

Så hvis man giver haven kalk to gange – og det kan jo nemt ske: Når kalken ikke virker som forventet første gang, må man jo oprøve igen – det er jo billigt – har man derved hævet reaktionstallet med 2. Men græssets foretrukne reaktionstal ligger i intervallet 5,5 – 7. Så hvis vi forudsætter – vi ved det jo ikke – at reaktionstallet var for lavt til græsset, da vi gav kalk første gang, kan det være for højt, når vi har givet anden gang.

Mosset er ligeglad

Strategien i mosbekæmpelse er at give græsset bedre levevilkår end mosset. Men når reaktionstallet kommer over græssets øvre grænse, har man opnået det modsatte – man har svækket græssets vilkår.

Mosset, derimod, er fløjtende ligeglad og tåler gerne endnu et skud kalk.

Sandsynligheden for, at reaktionstallet var under 5, da vi gav kalk første gang, så tallet ligger inden for græssets margin, når vi har givet kalk to gange, er ringe – det ville jo være sådan noget jord, man normalt dyrker lyng og rododendron i.

Og igen: Dette gælder på god muldjord, på sandjord er virkningen værre. Og masser af græsplæner ligger på en skønsom blanding af sand, mørtel og lidt muld – det, der lå på stedet, da håndværkerne var færdige med at bygge huset. Da gjaldt det om at få lavet have i en fart, så de allerfærreste har gjort sig nogen ulejlighed med at lave en god muldjord under græsset. »Det bliver jo grønt alligevel.«

Derfor skal man ikke bekæmpe mos med kalk. Der er en betydelig risiko for, at man gør mere skade end gavn, at man svækker græsset i stedet for at styrke det.

Jordbundsanalyse

Dertil kommer, at det er betydeligt sværere at sænke reaktionstallet, når man har lavet ulykker, end det er at hæve det. Man skal bruge sure gødninger – og de er dyre i modsætning til kalken – og man må kun bruge lidt ad gangen for ikke at lave nye ulykker. Det vil sige, at behandlingen skal gentages et par gange i løbet af sæsonen og den følgende sæson. Og i disse tider, da alt skal være nemt, kan man godt have en ganske lille tvivl om, hvor mange der vil få det gjort.

Rigtigt er, at al dyrket jord bliver en lille smule mere sur med tiden, og altså bør have lidt kalk, hvis reaktionstallet skal opretholdes. Men det forudsætter, at man kender reaktionstallet, før man giver kalk. Det kan man få oplyst ved at få lavet en såkaldt jordbundsanalyse – man køber et testsæt i havecentret, det vil sige en pose og en vejledning, men betaler samtidig for analysen, og resultatet kommer med posen. Det fortæller, hvad reaktionstallet er, og hvor meget kalk, der evt. skal gives. Ud fra disse oplysninger kan man gå i gang.

Skal plænen have kalk, forudsætter det, at man har fjernet et par græstørv i plænen, således at jorden under dem indgår i den prøve, man sender ind.

Derfor riven og gødningen. På øvelse – begynd!

Læs også: Klem på med klematis: Sådan beskærer du