Ventilation i nye huse

Jeg vil derfor høre hvilke regler, der gælder for ventilation? Hvad skal man gøre i et nyt hus? Er der noget man skal være opmærksom på? Har du gode erfaringer med et mærke – og er der nogle mærker du vil fraråde?

Med venlig hilsen

Anders Karlsen

Svar fra Energitjenesten

Der er ingen krav om, at nye bygninger skal bygges med (mekanisk) ventilationsanlæg. Men der er krav om at, at luften skal udskiftes, for at sikre et godt indeklima og for at undgå fugtskader. Det kan også gøres gennem naturlig ventilation.

Det er vigtigt, at luftskiftet foregår på en kontrolleret måde. Ellers risikerer man, at der forsvinder for meget opvarmet luft – der vil være et stort varmetab og dermed større varmeregning. I bygningsreglementet er der krav om et luftskifte ½ gang i timen.

I det følgende er der en kort beskrivelse af to typer ventilation: naturlig ventilation og ventilation med varmegenvinding. Der gives et par gode råd til at vælge, når du skal i gang med at bygge nyt hus. Du er selvfølgelig altid velkommen til at ringe til Energitjenesten på 70 333 777 for at få vejledning til at vælge den rigtige løsning for dig.. Her kan du også få pjecen ’Ventilation og indeklima’.

Naturlig ventilation

Den naturlige ventilation sker, når vinduer og døre står åbne, og gennem spalteventiler i vinduer eller justerbare aftrækskanaler i vægge. Ventilationen sker ’af sig selv’, når det blæser og ved opdrift på grund af forskelle på temperatur ude og inde.

For at undgå for stort varmetab vil det være nødvendigt at nedsætte ventilationen i nogle rum, i perioder hvor de ikke bliver brugt – eller hvis det blæser meget. Det afgørende er, at de enkelte rum ventileres efter behov.

Fordele ved naturlig ventilation:

Billig i etablering og drift – kræver ikke tilført energi

Enkel at betjene

Ulemper ved naturlig ventilation:

Ingen varmegenvinding = varmetab og dermed større varmeregning

Svingende effekt – ventilationen er afhængig af, om man er god til at lufte ud

Ventilation med varmegenvinding

Et ventilationsanlæg med varmegenvinding fungerer ved, at der suges luft fra de fugtige rum (køkken, bad, wc og bryggers) og blæses ind i de øvrige rum.

Udsugning og indblæsning sker normalt i loftet gennem ventiler, der kan justeres. På loftet eller i et skab er der placeret et element (veksler), der genvinder varmen i udsugningsluften, og overfører den til indblæsningsluften. De bedste anlæg genvinder op til 80-90 % af varmen og de dårligste 65 %. Som regel er anlægget forsynet med en elektrisk regulering, der giver mulighed for at ændre på ventilationen efter behov.

Fordele ved ventilation med varmegenvinding:

Enkel at betjene og anlægget passer sig selv

Kan normalt dække ventilationsbehovet

Mulighed for høj varmegenvinding (80-90 %) = minimalt varmetab

Mulighed for at integrere en varmepumpe og få højere temperatur

Mulighed for luftrensning, f.eks. pollenfiltre

Ulemper ved ventilation med varmegenvinding:

Dyr i anskaffelse

Øget elforbrug. Dog stiller bygningsreglementet stiller krav om maksimalt strømforbrug. Max 65 W ved 200 m3 luftskifte i timen

Mulighed for forholdsvis lav varmegenvinding. Bygningsreglementet stiller ’kun’ krav om, at varmeveksleren skal have virkningsgrad på mindst 65 %.

Kan resultere i større luftskifte end nødvendigt

Kan give støj i opholdsrum

Kan suge ’forurenet’ luft ind i huset – dog mulighed for luftrensning (se fordele)

Kræver vedligeholdelse

Du kan finde yderligere oplysninger om ventilation på www.energitjenesten.dk .

Med venlig hilsen

Claus Jacobsen

Energitjenesten