Ny radiator i badeværelset
Vi skal til at bygge vores gamle badeværelse om.
Stilen bliver sådan lidt huleagtig med mørke farver. Vi skal have varme i gulvet, men jeg kunne også godt tænke mig en flot radiator. Jeg har kigget lidt, men synes at de radiatorer, jeg har kunnet finde, er grimme og alt for dominerende. Har I et godt forslag?
Med venlig hilsen,
Else Ibstrup, Bornholm
Radiatorer har i mange år kun eksisteret i få udgaver, men efterhånden bliver designet opdateret til at passe i moderne hjem. Vasco producerer for eksempel en serie der hedder Carré. Serien er meget skulpturel og vil passe godt i mange boligmiljøer - også badeværelser. Deres lokale vvs-installatør vil kunne rekvirere brochurer og vejledende priser.