Lav dine egne islygter til haven – her er opskriften
Det er sjovt at lave islygter, og resultatet er både dekorativt og bæredygtigt. Simple former og farvede figurer bringer lys og glæde til mørke vinterdage i haven og på altanen. Lav dem udenfor i frostvejr eller tag fryseren til hjælp.
Islygter er en fin og naturlig måde at tilføre haven en magisk atmosfære i de kolde vintermåneder.
Ikke mindst når der kommer gæster, er en samling lygter en smuk måde at sige velkommen på ude ved hoveddøren.
Man skulle tro, at de er besværlige at fremstille og kræver en lang periode med frost, men faktisk kan du nemt springe over, hvor gærdet er lavest.