Her er det perfekte tidspunkt at tage på planteskolen, hvis du vil spare masser af penge
Uh, det kan hurtigt blive dyrt at anlægge en ny have – eller bare omlægge et stykke af den gamle. Her får du tips til, hvordan du kan skabe et budgetvenligt paradis.
Efter ferien er der måske lavvande i kassen.
Samtidig står den tid for døren, hvor det er allerbedst at lave om i haven: plante nyt, anlægge bede, forny belægningen og meget andet.
Det kan hurtigt blive en dyr affære, for ideer til haven har det med at udvikle sig. Hvad der begynder som et ønske om lidt flere blomster, en pænere græsplæne eller en ny hyggekrog, kan ende med masser af penge brugt på planter, krukker, jord og havemøbler.
Men selv med et stramt budget er det muligt at skabe en smuk og frodig have, der ikke behøver at koste en formue.