»Vi er ikke skabt til at bo i betonsamfund af glas og stål«

Det kan måske være svært at forestille sig, når man kigger ud over de nyhøstede marker, men om 10 år vil her være vokset en helt ny, pulserende bydel frem af den sorte muld – hvis alt går efter planen.

På de bakkede marker mellem Gødvad og Grauballe ved gården Eriksborg lidt uden for Silkeborg skal der nemlig bygges boliger til op mod 7.000 nye silkeborgensere. Og det bliver ikke “bare” endnu en kønsløs udvidelse af oplandet, som man ifølge arkitekten bag den nye bydel har set i andre større provinsbyer med vokseværk.

»Eriksborg skal ses som et nytænkende koncept, hvor man prøver at gentænke den måde, man normalt bygger på i oplandet rundt om i landet. I mange byer ligner det alt sammen hinanden, række efter række af identiske parcelhuse med en lille, velfriseret have til, og det er både kedeligt og giver ingen værdi eller liv til et område. Den tankegang vil vi gøre op med i Eriksborg,« siger Henrik Kamp Ditlev, arkitekt og partner i Laban Arkitekter – den tegnestue, som sammen med Silkeborg Kommune og gårdmand Peter Thomsen fra Eriksborg står bag planerne for Eriksborg.

Derfor kommer man også til at se langt efter ensidig arkitektur, da planen er at mikse mange forskellige boligtyper, så der både er plads til småbørnsfamilierne, seniorerne og de studerende, så man kan få skabt diversitet i beboersammensætningen og et mere spændende og alsidigt boligkvarter.

Derudover slår Eriksborg, som kvarteret skal hedde, opkaldt efter nabogården, sig op på, at være Silkeborgs nye grønne bydel, hvor der vil være lige så meget plads til fuglefløjt fra trætoppe, summen fra insekter i vilde blomster og natur helt ind i stuerne, som der bliver til de nye beboere.

Den vilde skov

Silkeborg er en af de danske byer, hvor indbyggertallet stiger støt hvert år, og med mere end 1.000 nye beboere årligt er der også behov for at bebygge områderne omkring byen. Den første del af den nye bydel kommer til at brede sig over 48 hektar land i alt, og efter planen skal området bygges i 8-10 etaper hen over de næste 10 år.

De endelige lokalplaner for den nye bydel er endnu ikke godkendt hos kommunen, men markerne omkring gården Eriksborg kan allerede begynde at summe af maskiner og gravkøer næste forår.

»20 pct. af arealet bliver skov, og sådan nogle træer tager jo nogle år om at slå ordenlige rødder og vokse sig store, så lige så snart vi får grønt lys, går vi i gang med at rejse skov på markerne,« siger Henrik Kamp Ditlev.

I samarbejde med et hold af naturkyndige rådgivere har tegnestuen udvalgt en række danske træsorter, både nåletræer og løvfældende træer, der skal plantes naturligt lidt hulter til bulter og på længere sigt udvikle sig til vild, uberørt skov klods op ad de nye boliger til gavn for både beboerne og biodiversiteten.

For ét er, at grønt jo som bekendt er godt for øjnene – noget andet er, at naturen har brug for plads, og så nytter det ikke noget, at alt nybyggeri har asfalterede indkørsler og flisebelagte haver i stedet for græs, mener Henrik Kamp Ditlev.

»Naturen har det ikke godt, og rapporter peger på, at i byområder er op mod 80 pct. af insekterne forsvundet. De mangler habitater, og derfor er tanken også, at vi tænker naturen ind fra begyndelsen af, for byliv og natur kan sagtens gå hånd i hånd, hvis man gør sig umage,« siger Henrik Kamp Ditlev og tilføjer:

»Jeg er også overbevist om, at bor man så tæt op ad naturen, så smitter det også af på ens vaner og forbrug, så man træffer grønnere og mere bæredygtige valg til gavn for planeten.«

Ud over det nyplantede skovbryn, der også skal fungere som naturlige skel mellem de forskellige enklaver af boliger i området, kommer der også til at blive plantet enge med vilde blomster omkring husene og på de tage, hvor det giver mening. Derudover skal der anlægges en tre kilometer lang natursti gennem bydelen.

I tråd med kommunalt brand

Den vildere natur bliver altså en fast bestanddel i den nye bydel, og det hænger godt sammen med Silkeborg Kommunes overordnede strategi, påpeger brandingekspert og direktør i firmaet Scandinavian Branding, Johan Adam Linneballe.

Tilbage i 2017 udnævnte kommunen i samarbejde med Visit Silkeborg sig selv som hele landets ubestridte friluftsaktivitets by – under sloganet ”Silkeborg Unlimited – Danmarks Outdoor Hovedstad”.

Kommunen har sidenhen lagt sig i selen for at efterkomme det med alverdens tiltag, søbade og naturstier, der skal bringe naturen tættere på borgerne, og det er også lykkedes, hvis man ser bort fra balladen om Silkeborgmotorvejen, som fik lov til at pløje sig gennem det naturskønne landskab.

»Alle kommuner har jo natur, men Silkeborg Kommune har virkelig formået at gøre det til en del af deres brand og den historie, som de gerne vil fortælle, og de værdier de står for. Og man skal bestemt ikke kimse af god kommunebranding, for når det virker, så virker det,« siger Johan Adam Linneballe.

Sandhed sælger

Normalt er branding noget, man forbinder med dyrere mærkevarer som Gucci, Louis Vuitton og Hugo Boss og fødevarefirmaer som Coca Cola, Kelloggs og Nestlé, men de sidste mange år har kommunerne også fået øjnene op for, at det kan tiltrække nye borgere og turister, hvis man kan sælge sig selv på en overbevisende måde.

Især efter sammenlægningerne, hvor 271 kommuner blev barberet ned til 98, er der blevet brugt mange skattekroner rundt om i kommunerne på at udtænke mere eller mindre spidsfindige kommunebrands.

Mens nogen er faldet ned i turbanen, som Odenses måske lidt fortærskede H.C. Andersen-brand, er andre opstået lidt mere tilfældigt. For eksempel formåede Slagelse i 1990’erne at brande sig på at være Danmarks håndboldmekka nummer ét, fordi bysbarnet Anja Andersen kom derfra. Horsens var i mange år berygtet for deres statsfængsel, men nogle kreative hoveder vendte det negative ry til noget positivt, og i dag ligger det gamle fængsel mure til både koncerter med internationale stjerner og den årlige krimimesse med mere end 5.000 besøgende, for hvilke omgivelser er mere egnede til at afholde en messe om mord i lange baner end et gammelt fængsel?

Et andet godt eksempel på vellykket kommunebranding er Thisted Kommune, hvor man kæmpede med at holde på indbyggerne og erhvervslivet, indtil kommunen red med på hypen omkring de gode bølger ud for Klitmøller, som de lokale surfere dyrkede. I 2009 blev brandet ”Cold Hawaii” lanceret, og siden er folk strømmet til det danske surferparadis, ligesom kommunen også har lagt bølger til verdensmesterskabet i windsurfing år efter år.

»Det vigtigste ved et brand er, at det er sandt og troværdigt. Det kan godt være, at det minder om reklamer, men mens reklamer skal sælge her og nu, og derfor kan indeholde lidt halve sandheder, så skal et brand holde mange år frem, og derfor dur det heller ikke, hvis det ikke lever op til dét, det lover. Tingene skal passe sammen, og det kræver en indsat inde på rådhuset,« siger brandingekspert Johan Adam Linneballe.

Maks 500 meter til natur

På rådhuset har de så sent som i juni i år præsenteret første udkast til kommunens nye arkitekturpolitik, som skal behandles på et borgermøde til september. Blandt andet skal al ny arkitektur inden for kommunegrænsen være bæredygtigt og indbyde til fællesskab og naturoplevelser, og så må der ikke være mere end 500 meter i gåafstand fra et byggeri til et grønt område.

Det får Eriksborg ingen problemer med at leve op til, lyder det fra Henrik Kamp Ditlev fra Laban Arkitekter. Boligtyperne er tegnet, så de passer ind i det kuperede terræn frem for at skulle flade landskabet ud, 20 pct. af arealet bliver skov, der bliver anlagt en natursti, og så er der også andre outdoor-tiltag på tegnebrættet – bl.a. mountainbike-stationer, hvor man rense sin cykel efter en tur i skoven, og shelters, hvor man kan overnatte under åben himmel.

»På kommunen er der også planer om at genetablere flere naturområder, for eksempel rekreative områder som en hundredemeterskov og en mose, der skal opsamle regnvand, og en supercykelsti, der skal forbinde Eriksborg med resten af Silkeborg opland og bymidte,« fortæller Henrik Kamp Ditlev.

Hvorfor tror du, det er så attraktivt at bo tæt på naturen?

»Vi er simpelthen ikke skabt til at bo i de betonsamfund af glas og stål og de evindelige rækker af trøstesløse rækkehuse og kedelige parcelhusområder, hvor alt ligner det samme. Vi er skabt til at være tæt på naturen, og al forskning viser jo, at man føler ro og velvære, når man går i skoven – så hvorfor ikke få naturen helt ind i stuerne?« slutter Henrik Kamp Ditlev.