En verden i Austin-anekdoter

Hullet i højre side af bagruden på den store Austin A110 Westminster Mk II, årgang 1966 er ikke bare et hul. Det fortæller en historie. Glasset blev nemlig angiveligt splintret af et skud ved bankrøveri i Aarhus i 1970.

Få meter borte står en halv Austin 1800. Det er bilen, som blev brugt i instruktøren Jaques Tatis legendariske film ”Trafic” fra 1971. Den har selskab af en storladen Austin Maxi 1750 fra 1976, som har været direktionsvogn hos Lego. I den anden ende finder vi en Austin Mini 850 1970, som blev købt af en damefrisør, Gythe Bech, fra Korsør, der kørte til salonen i bilen gennem 40 år. Hendes historie får vi også ligesom bilens andre ejere, der giver indblik i Hverdagsdanmark.

Eget liv i bilerne

Der er mange flere gode historier. Faktisk til hver af de 47 biler, som står linet op i Samsø Austin Museum. Her er de mange anekdoter, som tit knytter sig til en bil med år på bagen, lige så vigtige som tekniske data.

»Jeg havde egentlig købt en ny bagrude hjem til Westminster-modellen. Men jeg lod den gamle rude sidde i bilen, for den fortæller en historie. Med en ny bagrude ville historien være væk,« fortæller Stefan Wolffbrandt, som er ildsjælen bag museet.

»Det største er at fortælle historierne om bilerne frem for bare at vise dem. At berette om, at de har haft et liv, at nogle har kørt i dem og har haft oplevelser på godt og ondt,« siger han.

Desværre er det snart slut for det, der er verdens største private samling af Austin-biler. Stefan Wolffbrandt lukker museet, der på få år har udviklet sig til en stor turistattraktion på øen. Det sker, efter at Skat har meldt ud, at det ikke betragter stedet som et rigtigt museum, der kan drives som en virksomhed på linje med andre museer, på trods af 4.000 årlige gæster. Det betyder, at det ikke kan løbe rundt for Stefan Wolffbrandt, som sælger samlingen på en auktion, som skal lægge bund til en fond for børn og unge på Samsø.

Danmarkshistorie

Dermed forsvinder også et stykke firehjulet danmarks-historie. Så sent som i 70'erne dominerede Austin-modeller som Maxi, 1100 og Mini de danske veje. Ligesom mærket havde gjort i de foregående årtier. I løbet af 80’erne tyndede det ud, efterhånden som den engelske fabrik droslede ned, og den sidste Austin Mini Metro blev solgt herhjemme i 1990. De mange biler strækker sig tilbage fra en Austin 10 fra 1932 og suppleres med brochurer og værkstedsmanualer, men også modelbiler og endda en Austin gocart, der blev bygget af rigtige dele som luksuslegetøj i 40’erne og 50’erne.

En A35 Saloon fra 1957 er helt speciel. Det er Stefan Wolffbrandts første bil og den, som satte det hele i gang, da han i 1985 som 18-årig fik bilen synet og brugte den aldrende englænder som hverdagsbil mange år frem. Stefan Wolffbrandt købte så løbende Austin-biler op.

Elsker formerne

»Jeg elsker især formerne på Austin-bilerne fra 1950’erne . De er æstetisk flotte og viser noget godt for øjnene. Noget rart,« siger entusiasten.

Stefan Wolffbrandt er ikke i tvivl om, hvad der fænger ved det ærkeengelske mærke.

»Teknikken er simpel, og så er bilerne lette at reparere. Det at kunne få gang i motoren på en bil, som har stået stille i 40 år, bare ved at arbejde lidt med tændspolen er altså fascinerende,« siger Stefan Wolffbrandt, som selv har restaureret bilerne.

Der er flere lag for mærket, der kæmpede mod Morris, men blev slået sammen med dette og endte i kæmpen British Leyland.

»De opfindelser, som Austin står bag, er altså helt vildt. Tag bare den avancerede hydroelastiske affjedring med væske i bl.a. Austin 1800, eller Minien, som udsprang af problemer med at få olie efter Suezkrisen i 1957, så man skulle have en lille, økonomisk bil. Man har tænkt helt nyt, det er cool,« konstaterer Stefan Wolffbrandt.« Han har i mange år arbejdet som musiker, men har ladet sin passion for det engelske bilmærke vokse, indtil han i 2007 slog dørene op til museet på kattegatøen.

Del af kulturarv

»Alle de ting, Austin har fundet på, er enormt fascinerende. De døde, da de ikke kunne forny sig længere,« siger Stefan Wolffbrandt, som dog også konstaterer, at udviklingen i perioder stod stille.

Trods fremsynede biler sygnede den engelske bilindustri hen i 70’erne, hvor dårlig ledelse, stridigheder, ringe kvalitet og konkurrence fra tyske og japanske mærker tog pippet fra mange hæderkronede engelske bilmærker, som også er dansk samtidshistorie.

»Bilerne er en del af vores kulturarv. Det er ikke gamle malerier eller stor kunst. Men det er noget, som har rummet liv og levned de sidste 100 år. Vi skal tilbage til vore rødder og huske på dem,« siger Stefan Wolffbrandt, der har drevet museet med sin kone, Ann Nørgaard.

Han håber, samlingen kan sælges hel, men ved, at det ikke nødvendigvis sker.

»Nu er den sat fri, og jeg er afklaret med situationen og skal videre,« siger Stefan Wolffbrandt.

Austin

Austin Motor Company blev grundlagt i 1905 af Herbert Austin. Austin Seven fra 1922 var en af de første modeller til massemarkedet.

De næste årtier kom folkelige modeller som bl.a. A30 fra 1952. Sir Alec Issigonis geniale Mini fra 1959 og Austin 1100 var en af flere banebrydende idéer, som bl.a. hydrolastic-væskeaffjedringen fra 1960’erne.

I 1952 fusionerede Morris og Austin i British Motor Corporation. MG, Riley og Wolseley og Jaguar kom med. I 1968 blev det skrantende selskab slået sammen med succesfulde Leyland Motor Corporation, så Standard-Triumph og Rover kom med.

En panikudvikling af nye modeller gav Morris Marina og Austin Allegro, som solgte pænt.

Koncernen var dog plaget af dårlig ledelse, strejker, oliekrise og kannibalisering, da mange ens modeller blev solgt med de forskellige mærkers logo.

I 1975 nationaliserede den engelske regering selskabet. Men den dårlige kvalitet fortsatte. I 1982 blev det splittet op. Austin-Rover gik i et samarbejde med Honda, Jaguar blev solgt til Ford, og Rover til British Aerospace. I 80’erne kom Mini Metro og Montego. Den sidste Austin Mini Metro blev bygget i 1990. Austin-navnet forsvandt i 80’erne, mens Metro blev bygget frem til 1996. Senest som Rover 100. I dag ejer BMW Mini og Rolls-Royce, VW ejer Bentley, og indiske Tata ejer Jaguar og Land Rover/Range Rover samt Austin-, Morris- og Rover-navnene.